Næsten 4.000 unge har i år valgt at begynde på landbrugsuddannelsen. Det er rekord, og det vækker glæde hos Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard.

- Det er meget positivt, at næsten 4.000 unge har valgt landbrugsuddannelsen i år. Det viser, at de unge har lyst til at tage fat og ser en fremtid i landbruget. Det er godt nyt for hele erhvervet, siger Søren Søndergaard.

Han fremhæver, at landbruget står midt i store forandringer, men at de unge netop derfor spiller en afgørende rolle.

- Landbruget står over for forandringer og udfordringer. Det har vi altid gjort. Derfor er det ekstra bekræftende at se, at de unge ikke holder sig tilbage. De vil gerne være en del af de forandringer, der sker, og de kommer med ny energi og friske perspektiver på, hvordan vi kan udvikle erhvervet, siger Søren Søndergaard.