Af Anne Kirkegaard, seniorrådgiver, Miljø, og miljørådgiver Emma Lindevang, Velas

I de senere år er der kommet øget opmærksomhed på ridebaner, hvor toplaget består af kunststofmaterialer som gummigranulat, tæpperester eller lignende uorganiske materialer. Det gælder både nye baner og anlæg, der har eksisteret i mange år uden tidligere indblanding fra myndighederne.

Flere kommuner stiller nu krav om, at der skal søges en §19-tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, hvis en ridebane indeholder kunststof.

Baggrunden er bekymringen for, at materialerne kan afgive miljøfarlige stoffer – især mikroplast – som kan udvaskes til jord og grundvand. Kravet gælder ikke kun ved nye anlæg, men også som led i lovliggørelse af eksisterende ridebaner, hvor kommunen kan kræve en ansøgning indsendt med tilbagevirkende kraft.

Ansøger skal kunne dokumentere

I ansøgningsprocessen skal man forvente at skulle dokumentere:

  • Hvor meget og hvilken type kunststofmateriale, der er anvendt

  • Resultater fra test af udvaskning og påvirkning af miljøet

  • Materialets oprindelse og indhold af potentielt skadelige stoffer

  • Tiltag for at forhindre spredning til omgivelserne

  • En plan for bortskaffelse, når banen skal fjernes eller udskiftes

Anbefaler at søge rådgivning

Der er endnu ikke en ensartet praksis for, hvordan kommunerne vurderer disse ansøgninger, og nogle stiller omfattende krav. I værste fald kan man blive pålagt at fjerne hele toplaget – en proces, der både er kostbar og arbejdskrævende.

Udendørs ridebaner vurderes som mest problematiske, da de rammes direkte af regnvand, som øger risikoen for nedsivning af mikroplast. Indendørs baner anses som mindre kritiske, da de er beskyttet af tag, og vandtilførslen her er mere kontrolleret.

Desuden undersøger kommunerne ofte, om der er givet en landzonetilladelse – især ved udendørs anlæg. Manglende tilladelse kan medføre yderligere krav eller afslag.

Det er derfor vigtigt, at både private og professionelle hesteejere sætter sig grundigt ind i reglerne. Det anbefales at søge faglig rådgivning i forbindelse med planlægning, etablering og lovliggørelse. Det kan være en god investering, der forebygger dyre påbud, forsinkelser og miljømæssige problemer.