Danmarksmesterskaber findes indenfor mange forskelligartede discipliner. I skovverdenen findes et mesterskab i håndtering af de store udkørselsmaskiner, som både saver, stabler, læsser og kører fældet træ ud af skoven.

Mesterskabet foregår hvert år i forbindelse med Langesømessen. Lige siden 2006 har Kennet Vinderslev, der til daglig driver KV Skovservice ApS i Skækær ved Silkeborg, været blandt deltagerne. Ni gange tidligere har han vundet DM-titlen, og med den suveræne sejr igen i år kunne han fejre jubilæum øverst på sejrsskamlen.