Forskere sætter kroner og øre på private skoves herlighedsværdi

Skoven har en nærmest terapeutisk virkning på os mennesker. Måske er det derfor, at otte ud af ti af os har været i skoven inden for det sidste år og trends som skovbadning vinder frem. Og de fleste har nok oplevet, at kunne sænke skuldrene, trække vejret dybere og finde fred i skovens dybe, stille ro - som i den halvanden hundrede år gamle sang af samme navn.

Selvom det altså ikke er et nyt fænomen at søge sjælefred ude i skovene, er deres værdi for danskerne dog intakt. Undersøgelser af blandt andre Friluftrådet og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, har vist, at skovturen er danskernes foretrukne naturoplevelse, foran for eksempel strand og eng.

Kan ses i salgsprisen

De, der selv ejer skov, mærker det også. Forskere ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har med et nyt studie, undersøgt herlighedsværdien ved at eje skov privat. Og der er gode grunde til at anskaffe sig (eller anlægge) privat skov, hvis du gerne vil give dig selv og familien ekstra værdi i tilværelsen – eller bare ønsker at give din ejendom ekstra salgsværdi, for herligheden kan tydeligt ses i salgspriserne på landejendomme.

- Vi ser en ret markant forskel i prisen på landejendomme med og uden skovarealer over en halv hektar. Faktisk ser vi en øget værdi på 25.000-75.000 kroner pr. hektar privat skov, fratrukket de indtægtsmuligheder de har ved skoven, siger Marie Lautrup fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der er hovedforfatter bag studiet.

Ved hjælp af store datasæt har hun sammen med sine kollegaer kunnet udelukke andre karakteristika ved landejendomme, som kan forklare øget værdi og dernæst også trukket skovens potentiale som indtjeningskilde via for eksempel skovdrift og udlejning til jagt ud af ligningen.

- På den måde har vi isoleret den her immaterielle herlighedsværdi af private skove helt konkret i kroner og ører, lyder det fra forskeren.

Hun håber resultaterne kan bruges af myndigheder og lovgivere til at fokusere statslig støtte og incitamenter til etablering og bevarelse af privat skov.

Jo større skoven er, jo herligere

Det meste skov i Danmark er ejet af private. Det fordeler sig på mange små skovejere og nogle få, der ejer rigtig meget. Ifølge Marie Lautrup har skovejerne på den måde stor indflydelse på det landskab, alle danskere lever og begår sig i. Derfor var det interessant for hende, at se på hvilke værdier private skovejere tillægger deres skove.

- Heldigvis kan vi se, at de private skovejere er som folk flest, når det kommer til skov. De elsker særligt løvskov, høje og derved ældre træer. Så de har incitament til at forvalte deres skov med de samme interesser for øje, og dermed med samme værdier, som resten af samfundet. Så langt så godt, lyder det fra Marie Lautrup.

Men hvorfor har de skov - er det alene for at tjene penge på den? Det ville forskerne også gerne finde svar på. Konklusion blev, at skoven også for private ejere har en stor værdi, som ligger uden for den rent materielle kapitalværdi.

- Faktisk viser tallene i vores studie, at uanset, om det er en lille eller en lidt større skov, så er salgsprisen præget af en værdi, som må tillægges ejerglæde ved skoven, altså den her oplevede herlighedsværdi. Vi har ikke alle skovstørrelser i undersøgelsen, men ud fra de data vi har, så ser det ud til, at værdistigningen følger skovens størrelse. Jo mere desto bedre, siger Marie Lautrup.

Kan hjælpe med at øge dansk skovareal

Forskerne håber, at politikere og myndigheder kan bruge undersøgelsen til at fokusere lovgivningen om fradrag og tilskud i forbindelse med skovdrift og oprettelse af skov.

For eksempel kan resultaterne bruges til at fremskynde almindelige menneskers indsats med øge Danmarks skovareal, fordi etablering af småskov er en god investering.

- Vi har i Danmark en politisk målsætning om at komme op på 20-25 procent skovareal inden udegangen af det 21. århundrede. De 5-10 procent kan man blandt andet hente ved at anspore private jordejere til at plante skov. Men det har tidligere været svært at få den offentlige tilskudspulje brugt, forklarer Marie Lautrup og fortsætter:

- De som får tilskud til skov, er typisk de store skovejere, så hvis man vil have den private skovudvikling boostet, skal man måske have fat i lidt mindre skovejere, og her viser studiet jo klart, at det skaber værdi, både i livskvalitet, men også økonomisk, at blive småskovsejer, siger hun.

Planter man skov i Danmark af en vis størrelse, kan skoven desuden komme under fredsskovsforordningen, der betyder at skoven ikke må nedlægges igen – en lov, der har eksisteret siden 1800-tallet, hvor Danmark manglede træ blandt andet til at bygge krigsskibe.

Et større skovareal i Danmark har, ifølge Marie Lautrup, flere fordele. Dels vil det forbedre danskernes mulighed for at komme i skoven, da også private skove kan besøges af alle i dagtimerne, så længe skovens stier benyttes, med undtagelse af meget små skove.

Og så vil det samtidigt kunne spille en rolle i Danmarks indsats for at reducere koncentrationen af CO2 i atmosfæren, da træer er naturlige CO2-fangere.