Stor interesse for fondstilskud til skovrejsning

- I mange år har vi været vant til, at ordningen man benyttede ved skovrejsning var Landbrugsstyrelsens, Privat Skovrejsning. Denne ordning benyttes fortsat af mange, men nyere ordninger vækker stor interesse hos vores kunder fortæller skovrejsningsrådgiver, René Skov Kristensen, Spiras.

En af de i nyere tid populære tilskudsmuligheder for skovrejsning er skovrejsning med Klimaskovfonden.

Klimaskovfonden bruger auktionsprincippet, som udgangspunkt for støtte. Det indebærer, at du som ansøger selv skal angive en pris, den enkelte er villig til at gennemføre projektet for.

Beløbet anvendes til at beregne en omkostningseffektivitet (kr./t CO2æ) og arealpris (kr./ha) for projektet, som danner grundlag for prioritering mellem projekterne. Der imødekommes projekter fra den billigste ende, dvs. laveste kr./t CO2æ.

Beholder ejerskabet

Klimaskovfonden vil for hver projekttype angive et maksimalt beløb som man kan modtage pr. hektar (arealpris i kr./ha) alt efter projekttype.

Skovrejsning: 65.000 kr./ha

Lavbundsprojekter: 133.000 kr./ha

Skovrejsning på private arealer på mindst 5 hektar.

Ejerskabet af arealet ændres ikke med støtte fra Klimaskovfonden.

- Som lodsejer beholder du ejerskabet over din jord, men Klimaskovfonden finansierer skovrejsning og lavbundsudtag på din jord via private bidrag til fonden, fortæller René Skov Kristensen.

CO2-effekt med i klimaregnskab

Ejerskabet over CO2-enhederne fra projektet tilfalder Klimaskovfonden. Som privat lodsejer kan man dog tælle den løbende årlige realiserede CO2-effekt med i sit klimaregnskab. Men man kan ikke videresælge eller videreformidle CO2-enhederne til andre.

Hvis man i forvejen modtager grundbetaling til et landbrugsareal, som indgår i ansøgning om støtte under fonden, vil det være muligt at opretholde landbrugsstøtten, uanset at arealet tilplantes med skov eller udtages som lavbundsprojekt under fonden.

Ønsker du at høre nærmere om tilskudsordningen fra Klimaskovfonden – så se mere på www.spiras.dk