Optagelser og billeder af fjorde og indre havområder i Danmark, hvor bundlivet stort set er forsvundet. De stærke billeder har endnu en gang sat politisk og miljømæssigt fokus på landbrugets udledninger af kvælstof.

Men at det ikke kun er landbrugets udledninger, der påvirker vandmiljøet. Det vidner et aktuelt eksempel fra Gråsten om. En brønd midt i byen, der med overløb formentlig er med til at påvirke det lokale vandmiljø negativt.

Og det får nu landboforeningen Spiras til at rette opmærksomheden på spildevandshåndtering, når man taler om vandmiljøet i danske fjorde. Som eksemplet fra Gråsten

- Det er dybt problematisk, når man ser et eksempel som det hér. Overordnet skal man se på flere kilder til spildevandsforurening. Vi ved ikke hvor meget spildevand, der løber ud. Det vil kræve en kæmpe investering – og kan kommunerne overhovedet det, lyder det fra formand i Spiras, Henrik Jessen, der efterlyser en helt anden tilgang til den problemstilling.

- Der skal investeres i det, for hvad kan vi acceptere? - Hvis et landbrug har et udslip af gylle, skal der ringes 112, men hvis et rensningsanlæg har udleder samme mængde næringsstoffer ved et overløb, tillades det. Det er en stor kontrast, og er det det vi ønsker, lyder spørgsmålet fra Henrik Jessen, der gerne så en bredere debat om emnet – både landspolitisk og i samfundet generelt.

Ramt på retsfølelse

Gråsten Landbrugsskole er med sit landbrug tæt på byen Gråsten meget opmærksomme på sit og andres påvirkning af klima og miljø lokalt.

Og forstander Bjarne Ebbesen forstår godt, at man i landbruget har fokus på den spildevandsudledning, der finder sted fra blandt andet kloaker, brønde og rensningsanlæg.

- Vi har selv haft det helt tæt på kroppen, da vi for fem år siden havde en gylletank, der løb over. Det fik vi en bøde på 15.000 kroner for. Det er fair nok, fortæller Bjarne Ebbesen, der dog samtidig synes at det burde få lignende konsekvenser, når det handler om kommunalt spildevand:

- Jeg kan godt forstå at landmænd føler sig ramte på retsfølelsen, når det er uden konsekvenser, når kommuner udleder urenset spildevand.

Bjarne Ebbesen tilføjer, at man i uddannelserne på Gråsten Landbrugsskole har klima og miljø højt på dagsordenen, og at han hos de unge oplever en stor interesse for at arbejde med de områder i undervisningen.

- Det falder de unge i dag helt naturligt at tænke i klima og miljø, og de forventer det nærmest i undervisningen, forklarer Bjarne Ebbesen.

Blandt andet måler eleverne, som et led i undervisningen, gennem hele året nitratindholdet i de alle de udløb skolens arealer afvander ud til den lokale bæk, og hvor indholdet af nitrat i øvrigt blot jfr. målingerne ligger mellem 3 og 7 milligram pr. liter – hvilket er langt under grænseværdien.

Bjarne Ebbesen anerkender, at landbruget er ansvarlig omkring sin del af udledninger, men hvor han også ser mange positive tiltag. Blandt andet omkring minivådområder, som skolen selv har en ansøgning i gang til.

Der skal tal på

Henrik Jessen lægger ikke skjul på, at han både er frustreret og chokeret over se eksempler på spildevandsudledning fra eksempelvis kommuner – ikke mindst set i forhold til de tiltag landbruget gør omkring sin udledning.

Som eksemplet i Gråsten med en brønd med overløb tæt ved Gråsten Slotssø.

- Gråsten Slotssø er kendt for at være død, konstaterer Henrik Jessen.

- Landbruget gør noget via tiltag. Jeg savner en mere kritisk tilgang hos kommunerne, siger Henrik Jessen, der mener kloakering mange steder er underprioriteret.

- Debatten bør være mere nuanceret, og der bør komme styr på det. Der skal tal på, hvor meget spildevand, der udledes, og kommunerne skal fortælle, hvor meget de har udledt, ligesom man for landbruget kan fortælle, hvad det har udledt.

En fælles indsats

Gråsten er en del af Sønderborg Kommune, og her noterer borgmester Erik Lauritzen, (S), sig det konkrete eksempel med brønden med overløbsudfordringer. Han mener at udfordringer med udledninger af spildevand, såvel som udledninger fra landbruget, er en fælles opgave.

- Vi er rigtig mange, der skal gøre noget, og det går for langsomt, konstaterer Erik Lauritzen, der især fremhæver lovgivning, der spærrer for tiltag – både når man taler landbrug, men også når man taler om kommuner og forsyningsselskaber.

- Lovgivning spærrer for vådområder, og det er også lovregler, der spærrer for et nyt renseanlæg hér i Sønderborg, siger Erik Lauritzen.

Generelt efterlyser han også regeringens indsats og engagement i hele processen, da det er en indsats og et arbejde, der koster rigtig mange penge.

Samtidig fremhæver han også lokale tiltag og projekter – både fra kommunens og landbrugets side, der er sat i værk og fungerer – i forhold til at forbedre og genoprette vandmiljøet.

Blandt andet det etablerede stenrev ved Alssund, og hvor flere siden er kommet til eller er på vej både lokalt, og andre steder i landet.

- Og så har vi lokalt i Sønderborg fået nedbragt antallet af overløb, konstaterer borgmesteren, der samtidig den kritik, han jævnligt oplever at få om at skulle være negativt stemt overfor landbruget.

- Det er bestemt ikke tilfældet, men vi kan bare ikke komme uden om, at landbruget også bidrager til udledninger, slutter Erik Lauritzen.