Foredrag og infomøde om kosttilskud

Mælkeproducent Albert Scherphof, Skive, har i en årrække haft ondt i sine knæ. I dag spiser han kosttilskud og er ikke længere forpint. Sammen med professionsbachelor i sundhed og ernæring, Kirsten Bak Hansen, vil de hjælpe andre med ondt i deres led ved et arrangement den 2. december på Skive Bibliotek.

Mandag den 2. december kan interesserede blive klogere på, hvad man kan gøre, hvis man har ondt i sine led, og gerne vil undgå kunstige hofter og knæ. Det sker på Skive Bibliotek klokken 19.00, hvor professionsbachelor i sundhed og ernæring, Kirsten Bak Hansen gennem et foredrag og rådgivning vil gøre deltagerne klogere på, hvad kosttilskud kan gøre for kroppen.

Til denne aften vil man også kunne møde Albert Scherphof, som har haft ondt i sine led og er blevet hjulpet af kosttilskud.

- Jeg blev indstillet til at få to nye knæ som 40-årig, fortæller 47-årige Albert Scherphof.

Der havde lægerne, efter Albert havde haft smerter siden han var 25 år, fundet ud af, at Alberts lårben ikke hæfter lige på knæet, hvilket gør, at han belaster sine knæ fem gange så meget som normalt.

 

Ondt i knæene

Albert var dog helst fri for at få to nye knæ, og lægerne ville helst heller ikke give ham nye knæ i så ung en alder og slet ikke taget betragtning af, at Albert er mælkeproducent med 180 køer i en løsdriftsstald. En stald som faktisk blev bygget på grund af Alberts pinsler, fordi bindestalden med de 45 køer var uudholdeligt med ondt i knæene.

- Jeg havde ondt i knæene fra morgen til aften. Kun når jeg lå i sengen gjorde det ikke så ondt. Jeg fik at vide af lægen at det måtte jeg leve med, spiste glukusamin, og masser af ibuprofen og andre piller – men intet hjalp, fortæller Albert.

 

Kosttilskud hjalp

Han kom i kontakt med Kirsten Bach Hansen, som er indehaver af Sundhedsshoppen, som forhandler forskellige kosttilskudsprodukter. Herefter begyndte Albert dagligt at spise kosttilskud.

- Kirsten havde fortalt, at det nok ville gå cirka tre måneder inden jeg ville få effekt, men efter tre måneder havde jeg stadigvæk ondt i mine knæ. Men så skete der noget – efter tre måneder og 14 dage holdt det op med at gøre ondt i knæene fra morgen til aften, og min kone kunne se på mig, at jeg ikke var så forpint længere, fortæller Albert.

Han har det i dag rigtig godt og vil på ingen måde bytte med tiden før, hvor han havde ondt alle døgnets vågne timer.  

Læs også