Tysk notering for slagtesvin står stille

Den tyske slagtesvinenotering er uændret 2,20 euro pr. kg (16,39 kroner).

2,20 euro pr. kg, svarende til 16,39 kroner. Så meget lyder den tyske slagtesvinenotering på i den næste uge, lød meldingen endnu engang fra Danske Svineproducenter i sit ugentlige nyhedsbrev onsdag eftermiddag.

- Det tyske slagtesvinemarked er fortsat stabilt og i balance. Udbuddet er ikke stort, men der mangler igen en slagtedag i de katolske tyske delstater som f.eks. Nordrhein-Westfalen, i forbindelse med helligdagen Corpus Kristi på torsdag, skriver Danske Svineproducenter, der tilføjer:

. På ISN’s grisebørs blev der solgt syv slagtesvinepartier til 2,28 euro (16,99 kroner) i gennemsnit i fredags, og yderligere tre slagtesvinepartier til 2,30 euro (17,14 kroner) i tirsdags.

Positive signaler

Ligesom på ISN’s grisebørs er der ifølge nyhedsbrevet også positive signaler fra Holland og Belgien, hvor slagtesvinenoteringerne er steget lidt i de seneste to uger.

- Derfor er tyske markedseksperter optimistiske med hensyn til den videre prisudvikling. I juni måned er der ingen helligdage i Tyskland. Desuden begynder europamesterskabet i fodbold i Tyskland, lyder det.

Læs også