Uændret notering for svin hos Danish Crown

Det europæiske marked for grisekød er lige nu inde i en stabil periode og nyder godt af det pæne sensommervejr.

- Slutningen af ferieperioden medførte nogle bevægelser i priserne, hvilket lagde et pres på markedet. Nu har forædlingsindustrien genoptaget produktionen, og eksempelvis er efterspørgslen på skinker fra Italien god i øjeblikket, siger Mads Stougaard, markedsdirektør i Danish Crown, i forbindelse med, at Danish Crown meddeler, at svinenoteringen er uændret 10,60 kroner pr. kg i næste uge.

Sonoteringen er også uændret 7,10 kroner pr. kg.

- Fokus i Europa ligger lige nu på udviklingen i udbuddet i de kommende måneder, hvor der er en vis usikkerhed omkring, hvor mange ekstra grise der kommer til slagtning, når temperaturerne falder i Sydeuropa, og grisene begynder at vokse hurtigere, lyder det i selskabets markedskommentar.

- Fokus i Europa ligger lige nu på udviklingen i udbuddet i de kommende måneder, hvor der er en vis usikkerhed

Danish Crown - i selskabets markedskommentar

Fokus på oversøiske kunder

- Det er en af de faktorer, som vi holder øje med hvert eneste år, men hvornår stigningen kommer kan nemt svinge fra midten af september til midten af oktober. Derfor er der en vis tilbageholdenhed i Europa, så vi fokuserer på at få kontrakter på plads med vores oversøiske kunder, som rækker frem mod jul, fortæller Mads Stougaard.

Læs også