Ved hjælp af AI-teknologi kan den banebrydende FarmGPT give dig svar på næsten hvad som helst i din produktion i løbet af no time. FarmGPT er den nyhed, der ikke fik den guldmedalje, den ellers fortjente.
ChatGPT, Chatrobot, AI. Kært barn har mange navne.
Uanset betegnelsen er kunstig intelligens formentlig kommet for at blive. Den vinder større og større udbredelse, og næsten kun fantasien sætter grænser for, hvordan, hvor og til hvad det kan bruges. Landbruget er heller ingen undtagelse.
En helt ny opfindelse – FarmGPT, opfundet af Freeda, et datterselskab til Danske Agrisys, har set dagens lys og på EuroTier præsenteres opfindelsen for første gang.