Karantænetiden ved ankomst fra udlandet til danske svinestalde er ændret til 48 timer. Dette gælder fra det tidspunkt, den danske grænse krydses, til man må gå ind i besætningsområdet, oplyser Landbrug & Fødevarer Gris på svineproduktion.dk.

Ændringen er midlertidig og indført som følge af udbrud af mund- og klovesyge i Tyskland​.

For at beskytte besætningerne mod alvorlige sygdomme som svinepest og mund- og klovesyge skal tre hovedregler overholdes: Overhold 48 timers karantæne. Skift tøj og sko, og tag et bad inden adgang til staldene. Medbring ikke fødevarer, jagttrofæer eller levende dyr fra udlandet​.

Derudover skal værktøj desinficeres, og alle besøgende registreres på en besøgslog, m.v.