Det er nu tre år siden, Danish Agro lancerede den digitale løsning »SiloInsite« til monitorering af foder- og råvaresiloer, og løsningen, du kan tilgå uanset, hvor du befinder dig, er taget rigtig godt imod på mange bedrifter i hele landet.

Har du endnu ikke fået installeret den visuelle og digitale løsning på dine siloer, men fortsat skal rundt og banke på siloen, tilbyder Danish Agro et gratis og helt uforpligtende webinar tirsdag den 10. juni fra klokken 9.00-9.30.

På webinaret »Sådan får du en mere effektiv og datadrevet foderstyring på din bedrift« får du en introduktion til SiloInsite og de muligheder, som løsningen byder på i hverdagen på din bedrift.

Tjek på nye features og muligheder

Er du derimod en af dem, der allerede er SiloInsite-bruger, er der ligeledes tirsdag den 10. juni klokken 11.00 et webinar, hvor der sættes fokus på nye features og muligheder i systemet.

Ifølge Danish Agro får du med SiloInsite et brugbart værktøj, der understøtter en mere effektiv og datadrevet foderstyring på din bedrift.

- Skab overblik, spar tid og optimer din foderstyring helt enkelt, lyder det i invitationen til de to webinarer.

Danish Agro har nu opsat mere end 1.000 SiloInsite-løsninger på de danske bedrifter. Foto: Danish Agro

Danish Agro har nu opsat mere end 1.000 SiloInsite-løsninger på de danske bedrifter. Foto: Danish Agro

Gratis faglig rådgivning

Udbuddet af webinarer finder du på Danish Agros hjemmeside. Virksomheden har allerede afholdt webinarer inden for mange forskellige områder, for eksempel nyt vintersædssortiment, Cropline og andre af Danish Agros digitale løsninger.

- I Danish Agro er vi begyndt at tilbyde webinarer, fordi det er en effektiv måde at kommunikere på. Vi vil rigtig gerne tilbyde rådgivning fra vores faglige specialister til så mange kunder som muligt, og webinarer er en god måde at nå ud til alle, som er interesseret, lyder det fra virksomheden.

Danish Agro ser webinarer som et stærkt supplement til fysiske møder, fordi landmænd i en travl hverdag bedre kan finde tid til et webinar.

- Man tilmelder sig nemt og hurtigt på vores hjemmeside og modtager herefter en e-mail med link til webinaret. Der er så også den fordel, at vi optager webinarerne, så landmanden kan se eller gense webinaret, efter det har været afholdt, lyder det fra Danish Agros team bag det faglige tiltag.

Rådgivning og opdatering

- Helt overordnet kommer vi til at benytte webinarer til to formål. Først og fremmest til at rådgive og informere vores kunder om de mange forskellige produkter og løsninger, vi kan tilbyde, med alt fra såsæd til foder og vores digitale løsninger. Derudover vil vi benytte webinarer til at opdatere vores kunder om nuværende løsninger, som de allerede benytter sig af, lyder det fra marketingchef hos Danish Agro, Peter Johannessen, der tilføjer:

- For eksempel har vi nu opsat mere end 1.000 SiloInsite-løsninger på de danske bedrifter, og der er løbende behov for at opdatere brugerne omkring nye funktioner i løsningen. Det er webinarer meget velegnet til.

Svin