Multivogn fås nu i en mindre version

Merko sender nu en ny og mindre udgave af deres behandlingsvogn på markedet.

Merko lancerer nu en ny multivogn til håndtering af pattegrise ved kastration, m.v., målrettet det mindre og mellemstore segment.

Behandlingsvognen kan sammensættes individuelt, men består som standard af: vogn i rustfristål med to drejbare baghjul med bremse, to faste forhjul, to kurve, integreret kasterationsbænk, spritholder, to mærkefarveholdere og tre håndsprøjteholdere.

Derudover kan der påsættes MerkoMatic Compact-øremærkemaskine samt halebrænder med dobbelt afstandsplade. Alt det der skal bruges, når smågrisene skal behandles, øremærkes og eventuelt have kuperet haler.

- Vi har lyttet til vores kunder, der har efterspurgt en mindre udgave af vores nuværende behandlingsvogn, og nu er den ankommet. Multivognen vil indeholde mange af de samme elementer som den nuværende behandlingsvogn, dog i en mindre og mere tilgængelig udgave, der egner sig specifikt til det mindre og mellemstore segment, udtaler Kristian Vedel Rasmussen, Commercial Manager Denmark, i en pressemeddelelse.

Begge behandlingsvogne er udviklet af Allflex-teamet i Lemvig. Multivognen har i en periode været ude for at blive testet i forskellige farestalde, hvorefter der er blevet foretaget små finjusteringer efter feedback fra kunden. 

Den første vogn er allerede solgt under snigpremieren.

Håndsprøjteholder

Med den nye multivogn introduceres håndsprøjteholdere, der sidder let og tilgængeligt på bordpladen. Her kan tre håndsprøjter let placeres, uden kanylerne bøjes eller er til fare for brugeren.

Merko tilbyder en online-demonstration af behandlingsvognene, så interesserede kan få en fremvisning hjemme fra. Her kan processen og alle redskabernes funktioner opleves og gennemgås, så den optimale behandlingsvogn kan sammensættes efter besætningens behov.

Læs også

Muslingefoder skal erstatte importeret soja
Sådan undgår du denne faldgrube i svinefoderet
Masseproduceret vaccine mod ASF rykker nærmere
Vand kan være en bakteriebombe
Danish Crown hæver grisenoteringen med 30 øre
Smågrises behov for zink er højere end tilladt og anbefalet