Internationalt samarbejde for klimarigtigt foder
Stor europæisk konference satte blandt andet fokus på proteinniveauet i svinefoder. Den danske fodervirksomhed A-One deltog med et indlæg om en sund tarmfunktion hos smågrise.

Eksportchef Marek Wrobel hos A-One til venstre og Dr. Henry Wallace til højre under den nylig afholdte dyrlægekonference inden for svinesygdomme i Polen, »European Symposium of Porcine Health Management«. Pressefoto
Den største dyrlægekonference inden for svinesygdomme i Polen »European Symposium of Porcine Health Management« er for nylig afholdt med dansk deltagelse. Den danske fodervirksomhed A-One var repræsenteret ved konferencen og bidrog med et indlæg om faktorer, der har indflydelse på en sund tarmfunktion hos smågrise.
Konferencen, der fandt sted i den vestlige del af Polen, var arrangeret af den polske dyrlæge, habiliteret doktor, professor Zygmunt Pejsak. Konferencens fokusområder var vacciner, proteinniveauet i foderet, samt den generelle sundhed ved grise.
Ifølge A-One er der tale om en af de største og mest besøgte veterinærkonferencer i Polen. Udover de inviterede repræsentanter fra en række virksomheder fra svinebranchen, deltog også over 200 dyrlæger, der til dagligt arbejder med grise, samt repræsentanter fra blandt andet Danmark, Tyskland, Frankrig og Østrig.
Højere proteinudnyttelse
Dr. Henry Wallace indlæg omhandlede ufordøjet protein, som værende en af de væsentligste årsager til tarmsygdomme, og dårlige produktionsparametre. Wallace præsenterede forsøg med Devamine-teknologien, som viste gode resultater med nedsættelse af proteinniveauet i foderet.
Ifølge A-One blev Devamin-teknologien udviklet af Devenish/A-One med henblik på en reduktion af sojaimporten til Europa, og dermed opnå en større selvforsyningsgrad af lokalt dyrkede proteiner.
Devamine er sukkerbundne aminosyrer, der øger grisenes evne til at udnytte protein i foderet. Derved kan der, ifølge fodervirksomheden, spares på tilsætning af protein (soja) i foderet uden meromkostning, og der opnås samtidig en væsentlig lavere klima- og miljøbelastning.
Danske løsninger introduceres i Polen
Wallace’s foredrag understregede vigtigheden af dansk svineproduktion, som er førende i Europa. Danmark har i mange år været et land med et meget lavt forbrug af lægemidler i griseproduktionen, og er et land, hvor der er fokus på en reduktion af behovet for soja i foderproduktionen.
A-One påpeger endvidere, at Polen i mange år har opfattet Denmark som eksperter i svineproduktion. Mange polske svineproducenter har i længere tid introduceret danske ernæringsløsninger til grise, som skal være med til at reducere brugen af medicin samt forbedre dyrenes sundhedstilstand. I dette tilfælde kunne den løsning, der blev præsenteret under konferencen af Henry Wallace, være et nøgleelement i produktionen af sunde grise med en lav andel protein i foderet.
Fodervirksomheden oplyser, at dette års konference blev modtaget meget positivt af deltagerne. Det vurderes endvidere, at de præsenterede foredrag helt sikkert vil blive grundlaget for en endnu større forbedring af den polske svineproduktion. Nogle af virksomhederne og mange af gæsterne, der deltog i konferencen, sagde ja til at deltage igen i næste års konference, der afholdes i juni måned på Universitetet i Krakow.