Afprøvningsværter til zinkfrit foder søges

Vil du være med til at afprøve SR-Eliteblanding 2.0? SvineRådgivningen søger besætninger, der ønsker at prøve deres SR-Eliteblanding 2.0.

- Vi har besluttet, at SR-Eliteblanding 2.0 skal testes direkte ude hos producenterne. Derfor søger vi lige nu besætninger, der kunne tænke sig at forsøge sig med en blanding uden VetZink. Det oplyser svinerådgiver Jonas From Katholm i det seneste nyhedsbrev fra SvineRådgivningen.

I sommeren 2021 har SvineRådgivningen testet et fravænningsfoder til de mindste grise uden tilsat VetZink. Det viste sig, at de mindste grise godt kunne klare sig og endda lige så godt som en tilsvarende gruppe, der blev tildelt VetZink i foderet.

- Foderet blev testet på de mindste grise, der går i babystalden på vores TestGris forsøgsstation. Nu er turen så kommet til hovedholdet og denne gang i en UK-venlig udgave.

Det oplyser svinerådgiver Jonas From Katholm i det seneste nyhedsbrev fra SvineRådgivningen.

- Vi har besluttet, at SR-Eliteblanding 2.0 skal testes direkte ude hos producenterne. Derfor søger vi lige nu besætninger, der kunne tænke sig at forsøge sig med en blanding uden VetZink. Blandingen bygger på de samme principper som 1.0 versionen, men er tilpasset de lidt større grise.

Fordele ved afprøvningen

I forbindelse med afprøvningen af foderet får deltagende besætninger besøg af en rådgiver fra Team Ernæring inden opstart af forsøget for sammen at gennemgå staldene og få en snak om, hvad der skal registreres, og hvad man skal være opmærksom på ved fravænning uden medicinsk zink.

I samarbejde mellem dyrlægen og rådgiveren, tages der højde for sundheden i besætningen, og forløbet gennemføres i tæt kontakt med SvineRådgivningens eksperter i Team Ernæring, der hjælper med at sætte forsøget i gang, observerer og følger med undervejs.

Medvirkende besætninger får endvidere en unik mulighed for at forsøge med fravænning uden zink, med en blanding, der allerede har vist gode resultater på TestGris, og den eneste omkostning for besætningen er udgiften til foderet.

Krav og ønsker til besætningerne

For at blive afprøvningsvært kræver det at man er hjemmeblander, da blandingen er et koncentrat, der skal blandes med hvede og sojaolie.

Man skal være villig til at foretage registreringer af diarré og medicinforbrug i de to første uger efter fravænning, ligesom der skal være mulighed for at tilsætte syre på drikkevandet til smågrisene.

Det vil desuden være en fordel, men ikke et krav, hvis man kan registrere tilvækst (vægt ind og ud af forsøget), samt foderforbrug, og hvis der er mulighed for at fodre parallelle grupper i den samme stald.

- Vi ser rigtig meget frem til at komme i gang ude hos jer producenter, så tøv ikke med at tage kontakt til en medarbejder i Team Ernæring, hvis du kunne have interesse i at være med, lyder det fra Jonas From Katholm.

Læs også