Nyt byggeri i landzone kan være vanskeligt
Der er stor forskel på kommunernes behandling af landzonetilladelser. Konsulent Kira Langkjer opfordrer til, at man er opmærksom på landzonereglerne.

I en landzonetilladelse kan der stilles vilkår til blandt andet placering, størrelse, farver og ikke mindst til driften. Arkivfoto
- Vi har oplevet, at der kan opnås midlertidige/tidsbegrænsede anmeldelser, når der skal opsættes flytbare hytter på andre ejendommes arealer, for eksempel ved sanering. Når disse midlertidige anmeldelser udløber, og der ønskes en permanent godkendelse, skal der søges en landzonetilladelse efter planloven.
Det oplyser konsulent Kira Langkjer fra SvineRådgivningen i nyhedsbrevet SvineNyt fra juni måned.
I meddelelsen gør rådgiveren opmærksom på, at behandlingen af tilladelserne ikke nødvendigvis er ens.

- Der er stor forskel på kommunernes behandling og håndtering af landzonetilladelser. Det oplyser konsulent Kira Langkjer i SvineRådgivningens nyhedsbrev SvineNyt. Mejls foto
Klager kan hindre tilladelsen
- Der er stor forskel på kommunernes behandling og håndtering af landzonetilladelser. Særligt kan det være svært at opnå disse tilladelser, hvis en nabo klager eller har indsigelser, forklarer Kira Langkjer, der påpeger, at der i en landzonetilladelse kan stilles vilkår til blandt andet placering, størrelse, farver og ikke mindst til driften.

Det er flere steder blevet sværere at få en landzonetilladelse til at placere en gyllebeholder i det åbne land. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Konsulenten oplyser endvidere, at flere kommuner ikke ønsker nyt byggeri i landzone.
- I disse tilfælde kan det være svært at finde en egnet placering, uden at kommunen stiller meget vidtgående vilkår, påpeger Kira Langkjer.
Hun fortæller også i meddelelsen, at det på samme måde flere steder er blevet sværere at få en landzonetilladelse til at placere en gyllebeholder i det åbne land.