Fordele og ulemper ved hangriseproduktion
Der er meget godt at sige om hangriseproduktion, men der er dog også nogle »slanger i paradiset«, lyder det fra svinerådgiver.
- I SvineRådgivningen har vi allerede lavet en del beregninger på økonomien i produktionen af hangrise, lyder det fra svinerådgiver Bjarne Knudsen i nyhedsbrevet Svinenyt. Arkivfotos
Danish Crown er i øjeblikket i gang med at tegne kontrakter på hangrise. De ønsker at øge antallet af slagtede hangrise fra 450.000 til 1.650.000 pr. år. Med det øgede antal skal også slagterierne i Horsens og Blans til at slagte hangrise.
Det oplyser svinerådgiver Bjarne Knudsen fra SvineRådgivningen i det seneste nyhedsbrev Svinenyt.
Flere fordele ved hangrisene
Ifølge Bjarne Knudsen, er der meget godt at sige om hangriseproduktion.
I soholdet slipper man først og fremmest for det kedelige arbejde med kastration, som udover selve indgrebet også omfatter bedøvelse. Det er desuden et stort fremskridt for dyrevelfærden.
Desuden er der nogle fordele i forhold til produktionsresultaterne:
- Hangrise har i forhold til galtgrise et stort potentiale med forbedret produktivitet i form af lavere foderforbrug og højere kødprocent. Derimod skal man ikke forvente højere tilvækst, forklarer Bjarne Knudsen i meddelelsen, hvor han påpeger, at et lavere foderforbrug vil være særdeles kærkomment i øjeblikket med høje foderpriser, ligesom det også giver et positivt bidrag til CO2-regnskabet.
Hangrise har i forhold til galtgrise et stort potentiale med forbedret produktivitet i form af lavere foderforbrug og højere kødprocent.
Afregningsmodellen
Bjarne Knudsen peger dog også på nogle »slanger i paradiset«, når man kigger nærmere på afregningsmodellen.
- På grund af hangrisenes større skulderparti og mindre skinker afregnes de med et generelt fradrag på 0,53 kroner pr. kg. For at kompensere for dette kræves en forbedring i besætningens gennemsnitlige foderforbrug på mere end 0,1 FE pr. kg tilvækst.
- Hangrise, der frasorteres på grund af ornelugt, får et fradrag på 4,20 kroner pr. kg, hvilket nemt kan betyde et gennemsnitligt fradrag på alle leverede kg på 5-10 øre, især i tørfoderbesætninger, hvor det har vist sig, at frasorteringen er højest.
For at mindske risikoen for ornelugt, må hangrisene i gennemsnit kun veje 87 kg slagtet. Med det nuværende bytteforhold er det, ifølge svinerådgiveren, ikke et problem, men i perioder med bedre bytteforhold vil det reducere totaløkonomien i slagtegriseproduktionen.
- Overvægtsfradraget er desuden højere på hangrisene – selvfølgelig for at holde slagtevægten nede. I praksis kommer det dog kun til at betyde et ekstra overvægtsfradrag på 0,5-1,5 øre pr. kg. Det udlignes til gengæld nogenlunde af, at man må have op til syv procent undervægtige i den enkelte leveringsuge, før der trækkes undervægtsfradrag.
Gevinsten
- I SvineRådgivningen har vi allerede lavet en del beregninger på økonomien i produktionen af hangrise, og de viser en gevinst på 10-15 kroner pr. gris. Heri er der taget højde for den ringere afregning af hangrisene, og der er forudsat et lavere foderforbrug på gennemsnitligt 0,15 FE pr. kg tilvækst og en øget kødprocent på 1,5. Oveni kommer gevinsten på at undlade kastrationen, som i hvert fald integrerede producenter kan regne ind.
Ifølge Bjarne Knudsen opgør Seges gevinsten til at undlade kastration til omkring otte kroner. pr. gris. Om denne gevinst er nok til at opveje ekstra bøvl med kønssortering, ekstra opmærkning og eventuelt øgede problemer med »hangriseadfærd«, må den enkelte vurdere.
