Fynsk vinder: Mette og Anders får 41,63 fravænnede grise pr. årsso.
Mette og Anders Lundsgaard, Nyenstad i Søllinge ved Ringe blev kåret som besætningen med den bedste produktivitet.

Vinder af bedste produktivitet 2023 blev Mette og Anders Lundsgaard fra Søllinge. Fra venstre ses Anders Lundsgaard, Giang Hoáng, Bohdan Povshedniy og Mette Lundsgaard. Foto: Porcus
Prisen for den bedste produktivitet gik til fynske Mette og Anders Lundsgaard, Nyenstad i Søllinge ved Ringe, som lige nu præsterer 41,63 fravænnede grise pr. årsso.
De øvrige tal i besætningen på Nyenstad ligger på 20,2 levendefødte pr. kuld, 1,91 i dødfødte pr. kuld, 18,0 fravænnede pr. kuld, 12,97 i fravænnede pr. fravænning, en faringsprocent på 90,34 og 10,89 procent døde i farestalden.
Størst fremgang i fravænnede grise
Mette og Anders Lundsgård, gik ligeledes hjem med en tredjeplads indenfor størst fremgang i fravænnede grise, hvor besætningen har rykket sig med 5,73 gris det seneste år.
Hædren for den største fremgang i fravænnede grise gik til Snedlund i Bevtoft ved Harald Snedker med en fremgang på 7,54 gris pr. år. I besætningen lå produktiviteten i perioden 1. marts – 31. marts 2022 på 30,70 fravænnede grise pr. årsso, mens de fra den 1. marts – 31. maj 2023 lå på 38,24 fravænnede grise pr. årsso og dermed en fremgang på hele 7,54 gris på bare ét år.
Andenpladsen gik til H.K. Grisen, der i perioden har præsteret en fremgang på 5,88 gris i løbet af et år.