Derfor skal du bruge ferien til at skabe overblik
Mange producenter holder en velfortjent ferie i øjeblikket. Men det kan være svært helt at koble af, hvis man fornemmer, at der er plads til forbedringer på bedriften. En løsning kan være at indføre tavlemøder, som HR- og svinerådgiver i LandboNord, Mette Holst Tygesen, har gode erfaringer med.

Det kan være svært helt at koble af, hvis man fornemmer, at der er plads til forbedringer på bedriften. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Hvis HR- og svinerådgiver Mette Holst Tygesen fra LandboNord skulle vælge mellem en række servicetilbud til at optimere produktionen ude på de enkelte bedrifter, så er hun ikke i tvivl om, hvad hun ville vælge som noget af det første.
- Det må være indførelsen af tavlemøder hos alle griseproducenter. I nogles ører kan det måske have en negativ klang, fordi de tror, de skal til at løbe hurtigere, men tværtimod skal det være med til at sikre en mere struktureret og effektiv måde at kommunikere på i en til tider hektisk hverdag, fortæller Mette Holst Tygesen i en pressemeddelelse.
Er der plads til forbedringer?
Første halvår af 2023 er gået, og nu er muligheden der for at vurdere, om målene i budgettet er blevet indfriet. Vurderer man, at der er plads til forbedringer, vil det være oplagt at kontakte en rådgiver for inspiration. Gennem flere år har rådgiveren haft succes med at introducere tavlemøder.
- Uanset hvilken form for landbrug man driver, så kan det for mange landmænd være en øjenåbner, og det kan der være flere grunde til, fortæller Mette Holst Tygesen, som har samlet fem fordele, man kan bruge ferien på at overveje.

Gennem flere år har Mette Holst Tygesen haft succes med at introducere tavlemøder. Foto: LandboNord
