Det er ikke kun i Asien, at den afrikanske svinepest flytter sig. I det vestlige Polen har myndighederne fundet ASF i et vildsvin, blot 80 kilometer fra den tyske grænse.
Der har længe været spekuleret i, at det ikke ville være et spørgsmål om, men om hvornår den afrikanske svinepest ville ramme Tyskland. Og en episode i slutningen af sidste uge kunne tyde på, at den frygtede sygdom rykker på sig.
Ifølge pigprogress.net blev der i starten af november kørt et vildsvin ned i den polske by Tarnów Jezierny, blot 85 kilometer fra den tysk-polske grænse. Det vildsvin har siden vist sig at være inficeret med AFR-virus.
I en pressemeddelelse skriver polske veterinære myndigheder, at der formentlig er tale om et isoleret tilfælde af sygdommen, der ikke som sådan har nogen geografisk eller epidemologisk forbindelse til de tilfælde af ASF, der tidligere er konstateret i det østlige Polen.
Polen har fortsat store problemer på grund af den farlige og smitsomme sygdom. I 2019 er der konstateret afrikansk svinepest i 1.818 vildsvin i Polen, på trods af, at myndighederne har iværksat en kampagne for at få nedbragt bestanden af vildsvin betragteligt.
Læs mere om Afrikansk svinepest
ASF er en virussygdom med høj dødelighed. Derfor er der stort fokus på effektiv smittebeskyttelse for at undgå et udbrud på dansk jord.
Læs mere her