bannerPos

Danske svinefolk fængsles i Australien for sædsmugling

39-årige Torben Sørensen

Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
14-08-2019 22:13
Ifølge flere medier er to danske landmænd hos GD Pork i Vestaustralien idømt flere års fængsel. Årsagen er, at de i shampooflasker ulovligt har indsmuglet svinegenetik fra Danmark til Australien.

De to kendte, danske svinefolk 39-årige Torben Sørensen og 74-årige Henning Laue er ved en domstol i Vestaustralien idømt hhv. tre og to års fængsel. Årsagen er, at de har indsmuglet dansk svinegenetik i form af sæd i shampooflasker til Australien.

Dermed har de forbrudt sig mod den australske bio-sikkerhedslovgivning, som har til formål at holde husdyrsygdomme ude af Australien. Siden 1995 har det således været ulovligt at importere svinegenetik til Australien.

Torben Sørensen er medindehaver af svineselskabet GD Pork i Vestaustralien, hvor den tidligere, danske svinerådgiver Henning Laue også arbejdede. Effektivt Landbrug har flere gange besøgt Torben Sørensen på farmen i nærheden af millionbyen Perth i Vestaustralien.

Smuglet gennem otte år

Ifølge avisens oplysninger har indsmuglingen af svinesæd fra Danmark til Australien stået på i en periode mellem 2009 og 2017. At der er tale om danske svinegener, bekræftes ifølge de australske myndigheder af hårprøver foretaget hos grisene hos GD Pork. Begge danskere har erklæret sig skyldig i sædsmuglingen.

Farmen er oveni idømt en bøde på 500.000 australske dollars, svarende til cirka 2,3 millioner kroner. Selskabet skulle imidlertid være under afvikling som følge af sagen.  

Motivet for at indsmugle svinegenetik fra Danmark har angiveligt været at udnytte danske svinegener på den sydlige halvkugle, hvor søerne typiske fravænner 26 grise pr. årsso mod danske søers grises 32 pr. årsso eller mere.  

- Denne sag viser en foruroligende ignorering af de love, der beskytter levebrødet for Australiens 2.700 svinekødsproducenter, og kvaliteten af ​​det svinekød, som millioner af australiere nyder hvert år. GD Pork importerede sæden ulovligt i et forsøg på at få en urimelig fordel i forhold til sine konkurrenter gennem ny genetik, fastslår Australiens føderale landbrugsminister Bridget McKenzie ifølge avisen The Guardian.

Skuffelse hos de lokale

Også de vestaustralske landmænds talsmand, Jessica Wallace, udtrykker over for avisen dyb skuffelse over sagen, som hun kalder en egoistisk handling, der kunne ødelægge en hel industri.

Hos organisationen National Farmers lyder det fra den adm. direktør Tony Mahar, at han håber, at dommen fungerer afskrækkende over for andre, der overvejer brud på biosikkerhed.

Landbrugsmyndighederne i Vestaustralien indledte sine undersøgelser af GD Pork i februar 2017, hvor man blandt andet beslaglagde avlsregistre.

Flere medier pointerer, at fængselsdommene på hhv. to og tre års fængsel til de to danskere sandsynligvis i praksis kommer til at strække sig over halvandet år og otte måneder.

 

Vestjyllands Andel køber én af landets største specialforretninger

Fra 1. oktober 2019 overtager Vestjyllands Andel aktiviteterne i AgroLand i Vamdrup. I samme forbindelse ændrer grovvareselskabets fysiske butikker navn fra Energi & Hobby til netop AgroLand.

New Holland viser nyt frem på Have og Landskab 2019

De besøgende på New Holland standen ved 2019-versionen af Have og Landkab kan se frem til at opleve et line-up af nyheder indenfor kompakt-traktorer, traktorer, jordfræsere og CE-maskiner.

- Det er fuldstændig »Klods-Hans«, at man skal være færdig med at høste 20. august

Europaparlamentariker Asger Christensen (V) har bedt EU-Kommissionen om svar på, hvordan de andre lande tolker reglerne, når det kommer til de høstfrister, som danske landmænd skal overholde.

Ingen yderligere stramninger til landbrugets brug af sprøjtemidler lige om hjørnet

Den nye miljøminister Lea Wermelin (S) vil afvente undersøgelser, før hun eventuelt vil sætte gang i yderligere stramninger for landbrugets brug af sprøjtemidler. Dermed er forbud mod sprøjtning på §3-arealer også foreløbigt udskudt.

Lad markskydning fortsætte

Skydning af avlsdyr på marken skal nedbringes. Den praksis skulle hindre, at udegående dyr blev stressede af transport op til slagtning, og det bør kunne fortsætte, mener Erling Bonnesen, der har stillet to spørgsmål til fødevareministeren.

Fint udbytte i mosejorden

Onsdag eftermiddag kunne Jan Nørgaard endelig køre mejetærskeren ud i maltbyggen ved Store Vildmose i Vendsyssel. Nu køres der på højtryk, så alle afgrøder forhåbentlig er i hus inden onsdag i næste uge, hvor der igen er lovet regn.
Side 1 af 1611 (32212 artikler)Prev1234567160916101611Next