Eskely Opformering: Det handler om avlsmålene

Eskely Opformering drives af Birthe og Peder Monrad, samt sønnen, Daniel Monrad. Foto: Camilla Bønløkke
Eskely Opformering drives af Birthe og Peder Monrad, samt sønnen, Daniel Monrad. Foto: Camilla Bønløkke

I marts 2018 købte Laurs Papsø Laursen de første polte af racen Topigs Norsvin, fra familien Monrad, Eskely Opformering, der netop siden marts 2018 har været godkendt opformeringsbesætning under det hollandsk-norske avlsselskab »Topigs Norsvin«.

Produktionen med de 290 årssøer drives af Birthe og Peder Monrad, samt sønnen, Daniel Monrad, der netop har købt sin egen ejendom på 122 hektar agerjord i Vamdrup, hvor besætningens polte siden september har haft til huse i en velfungerende slagtesvinestald.

Poltesalget går i denne tid forrygende for Eskely Opformering, og besætningens produktionsresultater på for eksempel 33 grise pr. årsso, en dødelighed i farestalden på 6,6, en fravænningsvægt på 7,7 kilo ved 26,6 diegivningsdage, en daglig tilvækst på 610 gram i smågrisestalden og en dødelighed på 0,7 efter fravænning, klages der ikke over.

- Men det handler stort set kun om avlsmålene, påpeger Peder Monrad, og fortsætter:

- Vores Topigs Norsvin TN70 er i store træk de samme gener som den danske LY. Det er i praksis en LY-kombination af Norsvins oprindelige norske landrace og Topigs hollandske yorkshire. Selskabet ville bare en anden vej, så generne er slet ikke så forskellige fra de danske. Det samme siger vores kunder, der hovedsageligt bider mærke i de færre levendefødte, men højere fødselsvægt.

Topigs Norsvin vil i øvrigt være at finde blandt udstillerne ved årets NutriFair.

cab

Læs også

Tilbud om gratis PRRS-sekventering
Få friske søer i farestalden med en ændret foderkurve
Projekt peger på klimapotentiale i gylle
Hav dyrlægen med på stuegang i sygestien
Prognose: Mindre okse- og svinekød i EU
Øget fravænningsvægt med hørfrø i sofoderet