Dokumentér halebid med billeder
Der er fra Fødevarestyrelsen kommet krav om mere dokumentation for nødvendigheden af halekupering.
Der skal fra januar til 31. marts 2019 registreres halebid i den enkelte besætning, så omfanget kan bedømmes i april, hvor der skal laves en vurdering af, om halekupering er nødvendig.
Dyrlægerne hos Svinepraksis DK finder det nemmest gjort ved at tage et billede af grisene med halebid med mobiltelefonen, straks sende dem til ens mail, hvorved der så kommer en dato på, og så kan man senere i ens mailsystem lægge billederne ind i en »Halebidsmappe«.
- Indkøber du grisene ved 30 kilo, kan du hjælpe din leverandør med at dokumentere nødvendigheden af halekupering ved gøre ovennævnte, og så, efter aftale, sende billederne til din leverandør, lyder et råd også fra Svinepraksis DK i deres nyhedsbrev fra januar måned.