bannerPos

Fasthold fokus på foderkvaliteten

- Foderet er den største omkostning i svineproduktionen. Ikke mindst hvis kvaliteten svigter. Her vil vedholdende fokus altid være givet godt ud, lyder det fra salgskonsulent hos Nutrimin, Torben Poulsen, der påpeger, at man som hjemmeblander er sin egen kvalitetsansvarlig. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
11-02-2020 08:30
Fasthold fokus på foderkvalitetenIfølge Nutrimin, betaler det sig altid at holde fast i de gode rutiner i foderladen. I deres seneste nyhedsbrev kommer de med gode råd til kvalitetssikring.

I gunstige økonomiske tider er det ekstra givtigt at holde fokus på tiltag, som sikrer stabil høj produktivitet. Der er for eksempel ekstra god grund til at »stramme op« på de tiltag, som sikrer en stabil høj foderkvalitet.

Det meddeler Nutrimin i deres seneste nyhedsbrev.

- Selv om bytteforholdet mellem foder og flæsk lige nu er fordelagtigt, er faktum stadig, at foderet er den største omkostning i svineproduktionen. Ikke mindst hvis kvaliteten svigter. Her vil vedholdende fokus altid være givet godt ud, lyder det fra salgskonsulent hos Nutrimin, Torben Poulsen, der påpeger, at man som hjemmeblander er sin egen kvalitetsansvarlig.

Silokontrol, analyser af næringsstofindholdet i råvarer og færdigfoder, analyser for toksiner i kornet, sikring af rengøringsrutiner hele vejen rundt fra råvareindtag til råvaresiloer, for- og færdigvaresiloer, valle- og fedttanke, planlægning af vedligehold på slagle- og skivemølle, herunder kontrol af formalingsgrad, er en række af de områder, som hjemmeblanderen, ifølge Nutrimin, bør have fokus på.

- Det hele skal prioriteres. Også ved indkøb og modtagelse af råvarer. Er kvaliteten af de indkøbte råvarer, herunder også korn, sojaskrå og sojakoncentrater som forventet? Ser varen ud, som den skal og lugter den, som den skal? Lugter smågrisekoncentratet som det plejer? Ligner mineralet til søerne og slagtesvinene det, I sidst fik leveret? Som hjemmeblander er du din egen kvalitetsansvarlig, lyder det fra salgskonsulenten, der også opfordrer til, at der altid fodres med frisk produceret foder for at opnå en vedvarende høj foderoptagelse.

cab

Mild vinter har gavnet europæisk hvede

Vi står overfor en lavere hvedeproduktion i Europa efter voldsomt nedbør hen over efterår gjorde det vanskeligt for europæiske landmænd at så hvede. Til gengæld har vi frem til nu haft en mild vinter, hvilket trods alt har gavnet den hvede der er blevet sået.

Det er ikke landmandens opgave at bevise sin egen uskyld

»Blokerende fejl« i landbrugets EU-ansøgning er med til at vende bevisbyrden om, og det er klart ulovligt – skriver Bæredygtigt Landbrugs chefjurist.

Amerikanske kødpriser rykker op

Nu ser det ud til at de amerikanske kødpriser langt om længe kan følge trop med de prisstigninger vi har oplevet her i Europa siden starten af 2018. Kina har således nu officielt tilladt import af blandt andet fjerkræ fra USA.

Interview skal være med til at sikre et vellykket generationsskifte

Når generationsskiftet sker inden for familien, stilles der ekstra store krav til processen. Østdansk Landboforening & Sagro har udviklet en ny model til at interviewe deltagerne i generationsskiftet for at sikre et succesfuldt skifte, fremgår det af ostdansk.dk.

Omdan din virksomhed til et selskab og udskyd skatten

Særligt for svineproducenter kan der være en skattemæssig gevinst i at omdanne sin virksomhed til et ApS eller A/S, vurderer rådgivningsselskab. Netop nu kan omdannelsen klares skattefrit. 
Side 1 af 1773 (35441 artikler)Prev1234567177117721773Next