Fortsat få besætninger med mavesår

Der samles stadig maver ind til den nationale screening for mavesår hos søer, og det er fortsat meget få besætninger, der har fået påbud om handlingsplaner.

I første halvår af 2019 er der indsamlet 2.746 maver og færdigscreenet 154 besætninger, hvilket betyder, at Seges Svineproduktion i alt er oppe på 877 færdigscreenede besætninger. Der er blevet undersøgt 21.327 maver i hele projektets løbetid, og totalt er der påbegyndt screening i 1.256 besætninger.

Listen over påbud om handlingsplaner er i 2019 kun udvidet med tre besætninger. Andelen af besætninger med handlingsplaner er således stadig lav, da andelen kun udgør 3,5 procent af de 877 færdigscreenede besætninger.

For at komme i mål med indsamling af maver fra alle besætninger vil besætninger, som ikke er færdigscreenet, modtage besked om at sende maver ind til screeningen i løbet af de næste seks måneder.

- Så hvis du er besætningsejer og endnu ikke har fået udtaget 20 maver, skal du holde øje med din E-boks, lyder opfordringen fra Seges Svineproduktion.

cab

 

Læs også