SvineRådgivningen meddeler, at de for tiden oplever, at flere IE-brug bliver kontaktet af kommunen vedrørende en revurdering.

IE-brug er landbrug, der har mere end 750 stipladser til søer eller mere end 2.000 stipladser til slagtesvin.

I februar 2017 kom der nye BAT-konklusioner, der betyder at alle IE-brug skal indføre miljøledelse på bedrifterne. Miljøledelsessystemet skal være indført senest fire år efter BAT-konklusionerne er offentliggjort.

For mange husdyrbrug med en miljøgodkendelse fra før 2017, betyder dette at miljøledelse skal være implementeret senest i februar 2021.

Af husdyrloven fremgår ligeledes at kommunerne skal tage en godkendelse af et IE-brug op til revurdering, når der er offentliggjort en ny BAT konklusion.

I forbindelse med kontakt fra kommunen omkring en revurdering er det, ifølge SvineRådgivningen, vigtigt at overveje om der ønskes en miljøgodkendelse efter gældende lovgivning eller om der ønskes en revurdering.

Gode svinefaglige råd på flere sprog

Seges Svineproduktion har samlet alt indhold på blandt andet russisk og ukrainsk. Blandt andet om smittebeskyttelse og håndtering af syge dyr.

I arbejdet med at gøre det nemmere for udenlandske kollegaer, som starter i dansk svineproduktion, at komme godt i gang har Seges Svineproduktion samlet en række gode råd og vejledninger på en ny side.

Der er blandt andet tale om »Ti bud om brok«, gode råd til håndtering af syge og tilskadekomne dyr samt smittebeskyttelse - med primært fokus på afrikansk svinepest.

Til at starte med er der indhold på ukrainsk, russisk og engelsk, men materiale oversat til andre sprog vil komme senere.

Seges minder desuden om, at de har lavet et onlinekursus til medarbejdere, som arbejder med svineproduktion. Det er gratis og findes på ukrainsk, rumænsk, dansk og engelsk.

Find de gode råd og vejledninger via svineproduktion.dk.

Brug foderanlæg til pattegrise rigtigt

Ifølge SvineRådgivningen er det cirka 30 procent af danske pattegrise (10 millioner stk.) der har adgang til mælkeanlæg og/eller mini-vådfoderanlæg.

Omkostningerne til mælk og foder andrager i omegnen af 8-10 kr. pr. gris eller 300 kr. pr. årsso. Det svarer til 100 millioner kroner årligt, og ifølge konsulenterne, så er dette beløb stigende. Hertil lægges renter og afskrivning på 2-3 kroner pr. gris til anlæg.

- Det skal jo helst give en gevinst svarende til 1 kilo ekstra vægt på grisen eller flere liv og kilo gennem farestalden. Det er bare ikke tilfældet alle steder, oplyses det i SvineRådgivningens seneste nyhedsbrev.

Ifølge konsulenterne, så skal mælkeanlægget passes hver dag - alle ugens dage. Nogle steder foregår opblanding af mælk og rengøring manuelt. Det sker af og til, at perioden med rengøring er for lang eller der opblandes for lille mængde mælk.  Det er derfor nødvendigt, at det kører automatisk med hensyn til hygiejne og opblanding af korrekt mængde mælk samt koncentration, også i weekenden.

Det nævnes endvidere i nyhedsbrevet, at brug af foderanlæg til pattegrise og efterfølgende større egenfravænning og deraf færre ammesøer skal resultere i cirka 10 procent flere søer gennem anlægget og dermed flere grise og kilo ud af farestalden.

Afrikansk svinepestSvin