Udendørsgrise kan have gavn af træbeplantninger året rundt
Når det gælder dyrevelfærd, giver træer i foldene hos frilandsgrise dyrene mulighed for at søge skygge om sommeren og læ for vind om vinteren. Også miljøet kan have gavn af træer hos grisene, fremhæves det i ny rapport.
Nu i vinterhalvåret, hvor vejret ofte er koldt, vådt og blæsende, kan træer i grisefolde være til gavn. Hvis der etableres stedsegrønne træer, kan de vindfølsomme grise således søge ly for blæst og kulde. Arkivfoto
Måske skal begrebet skovsvin revurderes. En del tyder nemlig på, at kombinationen af fritgående grise og træer plantet i foldene er ganske gavnlig året rundt.
Eksempelvis er varmestress og solskoldning kendte problemer ved grise på friland om sommeren. Især for diegivende søer er det at have mulighed for såkaldt temperaturregulerende adfærd essentielt. Her kan muligheden for at søge skygge under træerne være et godt supplement til mudderbad.
Nu i vinterhalvåret, hvor vejret ofte er vådt og blæsende, er problematikkerne naturligvis nogle andre. Men også her kan træerne være til gavn. For hvis der etableres stedsegrønne træer, vil det med stor sandsynlighed være en fordel for grise, da de er meget følsomme over for vind. Især smågrise kan hurtigt blive afkølede, når det rigtigt blæser.
Så når det gælder dyrevelfærd, er både grisenes mulighed for at søge skygge og læ for vind under træer, og det, at grisene kan bide og gnave i bark og grene samt gnubbe sig op ad træerne, noget, der indvirker positivt på grisenes velfærd.
Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport »Træer i svinefolde« fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE.
Kan mindske kvælstoftab
Produktion af grise på friland har desuden nogle miljømæssige udfordringer i forhold til kvælstofudvaskning, påpeges det i rapporten.
- Det er veldokumenteret, at udvaskning af kvælstof kan være en udfordring i svinefolde. Sammenlignet med græs har veletablerede træer som for eksempel poppel og pil den fordel, at de er mere robuste over for grisenes rodeadfærd og færdsel i folden. Samtidig har de et endnu dybere rodnet end græsset, pointeres det fra DCE-folkene.
Et dybt rodnet er eksempelvis en fordel i det tidlige forår, hvor træerne i højere grad end græs vil være i stand til at opsamle næringsstoffer, der i løbet af vinteren har bevæget sig fra de øverste til dybereliggende jordlag.
- Der er dog grænser for, hvor meget der kan optages, og belægningsgraden, altså hvor mange grise, man har på sit areal, spiller derfor ind, lige som afsætningen af urin og fæces helst skal foregå tæt på træerne, for at opsamlingen af næringsstofferne er effektiv, understreges det.
Plus på klimakontoen
Ser man på klimaregnskabet, er der også positiv påvirkning ved at have træer i foldene. Det skyldes, at træer binder store mængder CO2.
- Men træerne optager jo plads, hvor man ellers kunne dyrke foder de år, folden bruges til kornproduktion, og det foder skal man få et andet sted fra, hvilket kan påvirke klimaregnskabet negativt. Samlet set vil etablering af træer dog være en gevinst for klimaet, fastslås det i rapporten.
En større mangfoldighed i dyr og planter er endnu en sidegevinst, når man planter træer i svinefolden. Betydningen for biodiversiteten er endnu ikke undersøgt herhjemme, men det er sandsynligt, at marker med træer (især forskelligartede træer) vil øge antallet og diversiteten i dyre- og plantelivet og herunder have en positiv effekt på antallet af bestøvende insekter, hvilket underbygges af en række udenlandske undersøgelser, lyder det fra DCE.
Lav en god beplantningsplan
Der er en række forhold, man skal overveje, hvis man vil plante træer i sin svinefold, og disse gennemgås nærmere i DCE-rapporten »Træer i svinefolde«.
- Blandt andet skal man være opmærksom på tilskudsreglerne, der i dag ikke tager højde for træ/svin-kombinationen. Desuden skal man sørge for at lave en god beplantningsplan, der sikrer plads til de maskiner, der skal bruges på arealet, også når træerne er vokset til og i de år, arealet bruges til andre afgrøder – og endelig skal man vælge træer, der kan holde til grisenes lidt hårdhændede opførsel, pointeres det blandt andet.
Konkrete erfaringer
I rapporten gennemgås konkrete erfaringer fra tre økologiske svinebedrifter, der på hver sin måde har fået integreret træerne i svinefoldene.
- Der ligger stadig et vigtigt arbejde i at få undersøgt, hvordan foldene bedst kan indrettes, så vi øger de miljø- og klimamæssige gevinster, samtidig med at vi sikrer størst mulig værdi for grisene. Det gælder både andel og placering af træer i folden, men også hvordan hytte, foder, vand og sølebad skal placeres indbyrdes og i forhold til træerne.
- Samtidig er det helt afgørende at have fokus på, hvordan værdien af træerne og det producerede træbiomasse kan øges. I og med at træerne optager areal, hvor der ellers kunne dyrkes korn de år, hvor der ikke er grise på arealet, er det vigtigt at træerne repræsenterer en økonomisk værdi for at motivere endnu flere økologiske svineproducenter til at plante træer i svinefoldene, siger seniorforsker Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag »Træer i svinefolde«.
Folkene bag DCE-rapporten er desuden Lars Lambertsen, Malene Jakobsen, John E. Hermansen, Heidi M.-L. Andersen, Carsten Markussen, Sybille Kyed, Simme Eriksen, Tove Serup og Uffe Jørgensen.
De står bag
Rapporten er udarbejdet i forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojektet Pig production in eco-efficient organic systems (pEcosystem)
Projektet er en del af OrganicRDD2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer)
Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet og er ledet af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, med deltagelse af Økologisk Landsforening, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, Seges samt to økologiske svineproducenter, Bertel Hestbjerg og Brian Holm
Kilde: DCE
