Svinekonsulent Anders Andersen, Velas, giver i nyhedsbrevet »Trynekontakten« et godt bud på, hvordan man sikrer en bedre opvarmning af de mindste grise.

- Jeg tænker vi alle ved, at de mindste grise er udfordret, da disse grise har en overdødelighed. Grunden til, at disse grise især er udfordret på temperatur er faktisk deres størrelse forstået på den måde, at de har en lille krop med en forholdsvis stor overflade. De skal derfor sikres den bedst mulige opvarmning, forklarer konsulenten.

Han foreslår en løsning med en flamingokasse med høje sider under varmelampen i smågrisehulen.

- Denne løsning kan benyttes, hvis I gerne vil fastholde grisen i stien, indtil I er klar til at lave kuldudjævningen færdig. Når grisen er varmet godt igennem, vil den som regel selv være i stand til at »hoppe« ud af kassen. Og kan den det, kan den også søge patten.

For at sikre nemmest mulige adgang til yveret, foreslår konsulenten desuden, at man afventer med montage af »Hundehuls pladen« til sidst på dagen, hvor grisene er født, eller til næste morgen.

Foderhandel: Slå koldt vand i blodet

Store lagre (korn og soja) og forventninger om en ganske normal høst peger på et helt normalt forløb omkring indgåelse af næste års foderhandel.

- Vi oplever dog, at nogle svineproducenter kontaktes angående foderhandel for 2020/2021. Den høje notering og godt DB i svineproduktionen giver sælgerne gode argumenter for, at du indgår aftale nu - »for en sikkerheds skyld«, og fordi du har råd til det!

Det meddeler svinekonsulent Bjarke Lassesen, Velas, i nyhedsbrevet »Trynekontakten«.

Fra Velas lyder anbefalingen, at man slår koldt vand i blodet.

- Den gode foderhandel er normalt en tæt sammenkædning af salg af eget korn og køb af færdigfoder. Et godt eksempel på merværdi er, at eget korn sælges 5-7 kroner bedre på grund af færdigfoderhandel, og at du udnytter konkurrencen ved at handle i »kampagnen«. Det sidste giver yderligere en fordel på cirka 5 kroner pr. 100 kilo.

Ifølge Bjarke Lassesen, er købsanbefalingen fra Agromarkets afventende for både korn og sojaskrå.

- Et niveau på 260 kr. for sojaskrå og 130 kr. for byg/hvede er til den høje side, og begge prissæt forventes at falde frem mod ny høst.

Ammoniakfordampningen kan reduceres med lavproteinfoder til slagtesvinene

Det er muligt at reducere ammoniakfordampningen med cirka 1,7 procent for hvert gram mindre totalt protein pr. foderenhed til slagtesvin.

Men reduktion af proteinindholdet medfører stigende omkostninger, jo længere foderet er under den norm, som passer til besætningens foderudnyttelse. Det meddeler chefkonsulent Per Tybirk, Seges Svineproduktion i notat nr. 2004.

Normtallene for ammoniakfordampning pr. kvadratmeter er baseret på foder med 147,7 gram protein pr. foderenhed, svarende til landsgennemsnitligt proteinindhold i slagtesvinefoder.

Sænkes proteinindholdet til 137,7 gram svarende til en reduktion på 7 procent, reduceres ammoniakfordampningen med cirka 17 procent ifølge den nuværende beregningsmodel til husdyrgødningens indhold. Dette sker, uanset om det handler om besætninger med god eller dårlig foderudnyttelse, men omkostningen herved er vidt forskellig.

I notatet er der set på to modeller med brug af en fælles reference (147,7 gram protein pr. FEsv) uanset foderudnyttelse kontra referencer tilpasset besætningens foderforbrug pr. kg tilvækst.

Beregningerne viser, at de marginale omkostninger pr. ekstra kilo ammoniak-N reduceret stiger så meget, at det ifølge chefkonsulenten ikke kan anbefales at reducere mere end 10 procent via fodring, svarende til 6 gram mindre protein pr. FEsv end den norm, der passer til grisenes foderudnyttelse. 

Læs hele notat nr. 2004 via svineproduktion.dk.

Svin