Vildsvinehegn får byggestart i januar

Et bud på 30,4 millioner kroner for byggeriet af vildsvinehegnet var nok til, at SER Hegn fra Fredericia vandt licitationen om at bygge det hegn, der skal være med til at bekæmpe, at der kommer afrikansk svinepest til Danmark.

Dog bliver prisen på hegnet højere end de 30,4 millioner kroner, da der kommer en række afledte udgifter i forbindelsen med anlægget.

Anlægsarbejdet går efter planen i gang i januar måned.

- SER Hegn gav det bedste tilbud. Derfor har vi tilbudt dem opgaven. Vi havde delt opgaven i to dele – en for øst og en for vest, men i sidste ende blev det SER Hegn, som vandt begge opgaver. Næste skridt er, at vi forventer at kunne begynde at sætte vildsvinehegnet op i januar. Vi ser frem til at samarbejde med SER Hegn om den opgave, som vi har fået, siger skovrider i Naturstyrelsen, Bent Rasmussen.

Han er bygherre for vildsvinehegnet, der bliver et kraftigt stålmåttehegn, som er halvanden meter højt og går en halv meter ned under jorden. På strækninger langs grænsevandløb og grøfter kan hegnshøjden reduceres, fordi der kan opnås en voldgravseffekt foran hegnet.

 

 

Færdig i efteråret

Det forventes, at hegnet står færdigt i efteråret 2019. Lige nu er myndighederne i gang med den ekspropriationsforretning hos de 80 lodsejere, der skal lægge jord til byggeriet af hegnet.

Hegnet får permanente åbninger, hvor der nu er grænseovergange under Schengen-aftalen, og hvor der er større krydsende vandløb. Der bliver i alt 20 permanente åbninger i forbindelse med vandløb og Schengenovergange på den knapt 70 kilometer lange strækning.

Ved øvrige overgange langs grænsen indsættes der låger eller færiste. Der opsættes som minimum en låge for hver kilometer. Mellem lågerne etableres trin i hegnet, så man kan passere henover det.

 

 

Flere vildsvin i Danmark

Behovet for at bygge vildsvinehegnet understreges af, at der nu findes en betydelig vildsvinebestand i Danmark. Det fortæller Klaus Sloth, der er vildtkonsulent ved Naturstyrelsen.

- Vores bedste skøn er, at der er et sted mellem 100 og 150 i Danmark. Det, som vi ikke ved, er jo hvor meget, de krydser grænsen. Vi ser dem som regel i større omfang hen mod sommeren, hvor de er i brunst, hvorefter de så trækker sig sydpå igen. Men mit bedste bud er, at der er mellem 100 og 150, siger han til Effektivt Landbrug.

Ifølge vildtkonsulenten har bestanden været stigende i løbet af de seneste år.

- Før 2016 tror jeg ikke, at vi havde noget, der lignede en bestand heroppe. Men siden kom der en 25 stykker, som så er blevet til flere. Så der tegner sig et billede af, at bestanden har været stigende.

Han fortæller, at der ville have været endnu flere vildsvin i Danmark, hvis det ikke var fordi, der er kommet mere fokus på bekæmpelsen af dyret, som anses for at bære den største risiko for at kunne sprede afrikansk svinepest.

 

46 skudt i år

- I år har vi skudt 46, mod en lille håndfuld om året tidligere. Så der er skudt væsentligt flere, og det indikerer jo også, at der er flere dyr. Men der har heller ikke været så meget fokus på dem tidligere, og det gør det svært at sige helt præcist, hvor mange der var tidligere. Men nu har vi jo mange øjne ude, siger Klaus Sloth og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at det er intelligente dyr, der er gode til at skjule sig, hvis de føler sig efterstræbt. Så tidligere har vi måske ikke lagt mærke til dem, også fordi de er nataktive.

Også på EU-plan er der sat gang i arbejdet med at bekæmpe udbredelsen af afrikansk svinepest. Ved en konference i denne uge sagde EU-Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, litaueren Vytenis Andriukaitis, at der skal en større indsats til for at bekæmpe den smitsomme svinesygdom.

 

Brug for samarbejde

- Der er brug for en indsats, der går på tværs af brancher og EU-lande. Og det er vigtigt, at alle EU-lande sørger for at opretholde et højt niveau af biosikkerhed til alle tider, siger kommissæren.

Han tilføjer, at jægere har en stor rolle at spille for at minimere risikoen for at holde bestanden af vildsvin nede. Derudover roser han Tjekkiet for de tiltag, som landet gjorde tidligere på året, da de blev ramt af afrikansk svinepest. De tiltag inkluderede bygning af et hegn, og Tjekkiet var også forbillede, da Belgien i efteråret også blev ramt af ASF.

Men der er brug for et bedre samarbejde på tværs af landegrænser for at stoppe udbredelsen af afrikansk svinepest, mener Andriukaitis.

- Alle medlemslande må investere i at skabe bedre koordinering og samarbejde om ASF så hurtigt som muligt. Samtidig er det vigtigt, at de enkelte EU-lande får lavet en langsigtet strategi for at bekæmpe sygdommen, siger han.