Eksperter har fem bud på alternative proteinkilder
Europæisk ekspertpanel har i en ny rapport udpeget deres bud på fremtidens klimavenlige fodertyper til husdyr. Rapporten er endt med en top fem-liste over alternative foderkilder. Det meddeler Teknologisk Institut.
Fordi efterspørgslen på blandt andet svinekød ventes at stige markant i de kommende år, er der behov for alternative proteinkilder, som både er næringsrige, bæredygtigt produceret og rentable. Teknologisk Institut deltager i flere projekter og produktionsforsøg for at undersøge potentielle nye foderkilder. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Hvad skal danske landmænd fodre deres grise og fjerkræ med i fremtiden? Det spørgsmål presser sig på, i takt med at en stigende verdensbefolkning efterspørger stadig mere animalsk protein, blandt andet fra grise og fjerkræ.
Kornproduktion til dyrefoder udgør i forvejen knap 80 procent af det danske landbrugsareal, og dertil kommer en betydelig import af sydamerikansk soja, der medfører blandt andet afskovning, tab af biodiversitet og samfundsmæssige problemer.
Alternative proteinkilder
Fordi efterspørgslen på svinekød og fjerkræ ventes at stige markant i de kommende år, er der derfor behov for alternative proteinkilder, som både er næringsrige, bæredygtigt produceret og rentable.
Netop disse tre kriterier har dannet grundlag for en ny EU-rapport. Arbejdsgruppens 19 deltagere kommer fra 13 EU-lande og tæller forskere, rådgivere, producenter og interessenter fra relevante brancher.
Rapporten fra EIP-AGRI Focus Group er mundet ud i en top fem-liste over alternative foderkilder med særligt potentiale: Brød- og kagerester, grøn biomasse (græs/kløver), insekter (sort soldaterflue), mikroalger, samt mikrobielt proteinfoder (single-cell proteins).
- Fælles for de fem anbefalinger er, at vi har at gøre med foderkilder med et moderat til højt indhold både af proteiner, men også mineraler og vitaminer. Men der er mange andre afledte fordele. Mindre udledning af kvælstof, fosfor og pesticider. Mindre madspild. Bedre ressourceudnyttelse. Bare for at nævne nogle få. Samlet set er disse foderkilder uden tvivl vejen frem for et landbrug, der både skal efterkomme stigende efterspørgsel og krav om en mere bæredygtig produktion, siger sektionsleder Lars-Henrik Lau Heckmann, Teknologisk Institut. Han har fungeret som koordinator i EU-panelet.
Der forskes intenst
De fem proteinkilder har hver deres egenskaber, styrker og svagheder. For eksempel har brød og kage en lavere næringsværdi end de andre kandidater på listen. Til gengæld er bageribranchen veletableret, hvorfor denne løsning relativt hurtigt kan udbredes på EU-plan. Og netop volumen er en faktor, fortæller Lars-Henrik Lau Heckmann:
- Der forskes, udvikles og produceres intenst, når det handler om både grøn biomasse, insekter, mikroalger og bakterielle proteiner. Der skyder stadig flere virksomheder op, som satser på de her områder. Men vi har brug for en hurtig opskalering i storindustriel skala. Det vil give både forsyningssikkerhed og rentabilitet. Det er det, der skal til, for at markedet vil tage produkterne til sig. Til det formål har vi brug for et åbent og stærkt netværk, gode partnerskaber på tværs af forskning og industri og flere midler til forskning, udvikling og opskalering siger Lars-Henrik Lau Heckmann, Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut deltager i flere projekter og produktionsforsøg for at undersøge potentielt nye foderkilder.
cab
