bannerPos

Konsulent: Vær opmærksom på kvaliteten af det sidste korn i siloen

30-05-2020 07:10

- Jeg har igen i år set kornprøver fra de sidste 20 procent i amerikanersiloer, som ikke så gode ud. Husk derfor at tjekke kvaliteten af det sidste korn. Det kan sagtens være, at startkvaliteten var god, da siloen blev fyldt op, men med omrørefunktionen ser det ud til, at »skidtet« samles nederst i siloen.

Sådan lyder opfordringen fra svinekonsulent Anders Andersen, Velas, i nyhedsbrevet »Trynekontakten«.

En løsning kunne være at tømme siloen og rense kornet én gang til.

- Ved at vælge tømningen cirka samtidig med at »Sweeper sneglen« skal startes, passer det med, at vi rammer den del af kornet, som indeholder mere skidt. Jeg har for nogle år siden mødt en kunde, som tørt kommenterede: Ja bunken af fra-rens var lige så stor efter rensning af de sidste 20 procent, som da kornet blev renset ved fyldning af hele siloen, påpeger Anders Andersen om erfaringen, der netop viser med al tydelighed, at der er udfordringer nederst i siloen.

- Så check det, før dine grise får endetarmsprolaps eller dårlig tilvækst, er opfordringen fra konsulenten. 

 

DC klar med endnu et webinar

De digitale løsninger fylder mere og mere i Danish Crown, og derfor afholder Danish Crown Ejerservice en række webinarer, som giver et kursus i de forskellige muligheder. Første webinar handlede om Dashboardet og dynamisk tilvækst, og nu er det Ejer-appen og benchmark, der kommer under behandling.

- Første webinar var velbesøgt, og flere stillede spørgsmål omkring vores Dashboard. Nu går vi videre til appen og benchmark, og jeg håber, at vores ejere vil være med og lære mere omkring vores andre løsninger, siger Margit Skovbjerg, der er forretningsudvikler i Danish Crown Ejerservice.

Webinaret løber af stablen på onsdag den 3. juni fra 12.30-13.00.

- Vi har valgt tidspunktet, så det kan ses i frokoststuen, og vi håber, at andelshaverne vil tage medarbejderne med ind, så alle, der har kontakt med grisene til hverdag, får de samme input, siger Margit Skovbjerg i en meddelelse på slagteriets hjemmeside.

 

 

Husk kontrolvejning af tørfoderkasserne

- Vi støder fortsat på volumenkasser, som ikke er blevet kontrolvejet i lang tid. Det giver desværre ingen mening at have en foderkurve i fare- eller drægtighedsstalden, som man har gjort sig umage med at udarbejde og bruge, hvis man ikke ved præcist, hvor meget foderkasserne giver ved de forskellige liter indstillinger.

Sådan lyder det fra konsulenterne hos SvineRådgivningen.

Normalt vejer en liter tørfoder mellem 650 og 750 gram. Volumenkasserne tjekkes ved at udveje for eksempel 1 liter, 3 liter og 5 liter for hver af de fabrikater, man har, da det ikke vil være ens.

Ifølge konsulenterne kan manglende ædelyst, manglende mælkeydelse samt afvigende huld skyldes, at søerne ikke får det foder, du tror.

De anbefaler, at der laves kontrolvejning af volumenkasserne mindst to gange årligt og ved følgende ændringer: Ny høst, ændring af formalingsgrad, ændring af leverandør/foderstof, ændring af vandindhold i korn, ændring af mineralblanding, ændring af blanderecept, ændring af energiindhold.

 

Gamle bygninger kræver vedligehold

Selvom landbrugene og de nye staldbygninger bliver større og større, er det vigtigt at bevare de gamle og mindre avlsbygninger som et vidne om landets stolte landbrugstraditioner.

Nyt fodertilskud har ført til friske søer og flere grise

- Når vi får tre grise mere igennem pr. årsso inklusiv de managementmæssige tiltag, så har det værdi. Sådan lyder ordene blandt andet fra en fynsk svineproducent, der i snart et år har tilsat fodertilskuddet EP199 i drægtigheds- og diegivningsperioden.

USDA overrasker prisstærkt

For en gang skyld overrasker det amerikanske landbrugsministerium med en prisstærk WASDE-rapport for blandt andet hvede. Det ser derfor stadig ud til, at hvedeprisen kan gå yderligere op til trods for den igangværende europæiske hvedehøst.

Så er kornhøsten i gang på Sydvestfyn

Som et af de første steder i Danmark tog Henrik Banke og hans far, Jørgen Banke, som tilsammen ejer Ebberup Maskinstation på Sydvestfyn, i dag hul på høst af deres vinterbyg.

Sparker gang i multifunktionel jordfordeling

De første tre projekter med multifunktionel jordfordeling kan nu starte op, efter at Landbrugsstyrelsen har givet tilladelse til tre projekter. I alt forventes det, at der kan blive omfordelt mere end 2.000 hektar landbrugsjord gennem frivillige aftaler.

Forudser normal svensk høst

Svenske Lantmännen forudser, at den svenske korn- og oliefrøhøst i år bliver på 6,1 millioner tons, hvilket er på et normalt leje.

Landbruget kræver svar om kloakvandet i Limfjorden

Nu vil landboforeningerne LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord have klarlagt, hvor mange næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor, der er i udledningerne fra kommunerne. Det vil de, efter det er kommet frem, at flere kommuner udleder urenset spildevand direkte i Limfjorden.

Et lille håb om fælles løsninger og intern enighed

På LandboNords generalforsamling, der i år foregik digitalt, lagde formand, Niels Vestergaard Salling, vægt på vigtigheden af fælles løsninger med blandt andre DN, mens der internt i landbruget er brug for fælles fodslag.
Side 1 af 1874 (37477 artikler)Prev1234567187218731874Next