I de sidste 20 år er der sket en udvikling i produktivitet og fodring for både søer og orner, så nu er grundlaget for normtallene for gødningsindholdet blevet revideret, og der er skabt en entydig håndtering i gødningsvejledningen.
Indholdet i gødning fra ornestationer og karantænestalde er beregnet ud fra bedste bud på fodersammensætning, tilvækst og tilvækstens indhold af kvælstof og fosfor. Hertil er brugt oplysninger fra KS-stationer, anbefalinger fra Seges vedrørende fodersammensætning og litteraturværdier for orners indhold af N og P pr. kg tilvækst.
Orner indtastes som søer
For at give en enkel håndtering i gødningsregnskabet kan orne- og karantænestationer inddateres som drægtige søer.
Her er metoden, at der vælges det staldsystem til drægtige søer, som ligner staldene til orner mest, hvorefter 100 årsorner på KS-stationer inddateres som 90 drægtige søer, mens 100 årsorner i karantænestalde inddateres som 70 drægtige søer. Der indtastes ikke orner ved farestalde.
For søer indtastes 100 søer i drægtighedsstalde (70 procent af gødningen pr. årsso) og 100 søer i farestalde (30 procent af gødningen pr. årsso) pr. 100 årssøer.
Da orner kun inddateres som 90/70 drægtige søer pr. 100 årsorner, indeholder gødningen fra en KS-orne på station kun en kvælstof- og fosformængde svarende til 63 procent af en årsso, mens årsorner i karantænestalde kun udgør 49 procent af en årsso. Den lavere udskillelse skyldes en lavere fodertildeling og en betydelig aflejring i kroppen, da ornerne er unge og fortsat vokser.
Beregningsmetode
Antal årsorner kan beregnes som det samlede antal foderdage til orner delt med 365 - eller det kan estimeres som antal pladser til orner gange andel af tiden, som der er orner i stierne.
Notat nummer 2020 beskriver beregningsforudsætningerne bag anbefalingerne for håndtering af orner fra KS-stationer og karantænestalde i gødningsregnskabet. Læs hele notatet via svineproduktion.dk.
cab