Det er overordnet set ikke materialevalget og ændringer til mere rengøringsvenligt inventar, der har betydning for hygiejnen. Det er derimod kvaliteten af rengøringen, der har størst betydning for, hvor rene stierne er efter vask. Det viser en ny undersøgelse, som Seges Svineproduktion har gennemført.
Meget inventar til stalde er ikke umiddelbart rengøringsvenligt, idet der er sprækker, hjørner og hulrum, hvor rengøring kan være vanskelig. Hvis der ikke kan gøres helt rent, er der risiko for, at smitstoffer kan overføres fra et hold til et andet.
Seges Svineproduktion, Den rullende Afprøvning, har derfor undersøgt, om ændret eller nye typer af inventar og gulve/overflader designet med fokus på rengøringsvenlighed kunne forbedre stihygiejnen.
Den overordnede konklusion, der beskrives i Erfaring nr. 2004 på Svineproduktion.dk, lyder, at kvaliteten af rengøringen havde større betydning for, hvor rene stierne var efter vask end etablering af rengøringsvenligt udformet gulv og inventar.
Testet i slagtesvinestald
Erfaringerne blev indsamlet i en nyrenoveret slagtesvinestald med vådfodring i langkrybbe, hvor gulvet var en kombination af drænet gulv og spaltegulv. Der blev indsamlet erfaringer med ændret eller nyudviklet inventar, som var designet i en rengøringsvenlig udformning.
Testens fokus var rengøringsvenlighed, hygiejne efter rengøring, svineri i stierne under grisenes opvækst samt holdbarhed.
Vurderet ud fra registreringerne af det hygiejnemæssige niveau, som kunne opnås i de forskellige typer af stier til slagtesvin, var der dermed ikke effekt af ændringerne af gulv og inventar, uanset om gulvet var overfladebehandlet med vandglas, Nanocover, Titaniumoxid eller ikke; Om der var sprække eller hulkel i overgangen mellem gulv og inventar; Om der blev benyttet plast, støbejern eller beton, som gulvmateriale; Eller om der var fodplader, skarpe hjørner eller rørkonstruktioner (bortset fra kontaktgitre) inde i stierne eller ikke.
Støbejernsspaltegulv i gødeområdet og overfladebehandlet betongulv i stiens leje og aktivitetsområde gav den højeste numeriske gennemsnitlige rengøringsscore. Jo højere rengøringsscoren var, desto bedre var kvaliteten af den udførte rengøring.
Stierne var generelt uden svineri, men i nogle stier foretrak grisene i perioder støbejernsspaltegulvet og det traditionelle plastspaltegulv som leje frem for det drænede betongulv.
Uændret rengøringsvenlighed
Tilpasninger af inventar og overflader med henblik på en øget rengøringsvenlighed og hygiejne påvirkede ikke rengøringsvenligheden, hverken positivt eller negativt, men forringede i flere tilfælde holdbarheden af materialerne.
En løsning med inventar til bunden af gyllekummen og afstand mellem gulv og inventar lettede rengøringen og havde en god holdbarhed, hvorimod hulkelslister og spyd gennem krybben til fastholdelse af inventar over krybbe ikke gjorde det nemmere at vaske stierne, de blev heller ikke mere rene og holdbarheden blev forringet.
En inventarhøjde på 80 cm gav et godt overblik i stalden og medførte, at grisene ikke hoppede ud af stierne.
Ifølge Erfaring nr. 2004, var niveauet af rengøringen ikke tilfredsstillende efter de første hold, hvor staldpersonalet selv stod for rengøringen. Da det i denne undersøgelse var meget vigtigt, at stierne var grundigt rengjort, idet formålet med testen var at undersøge det hygiejnemæssige niveau, blev de sidste seks rengøringer udført af et professionelt rengøringsfirma, da det medførte renere stier vurderet på baggrund af hygiejneregistreringerne.
Læs meget mere om materialer, metoder og resultater fra undersøgelsen i Erfaring nr. 2004, der kan findes på Svineproduktion.dk.
cab