Beregninger viser ifølge premix-firmaet Nutrimin en besparelse på cirka 4 øre pr. foderenhed til slagtesvin lige nu, hvis noget af foderhveden erstattes med rug. Rent fodringsmæssigt er der både fordele og ulemper ved manøvren.
Premix-leverandøren Nutrimin er nu ude med en aktuel anbefaling af rug som et særdeles attraktivt foderkorn. I slagtesvinefoder kan 15–40 procent af korndelen være rug – med den største andel til de største slagtesvin, vurderer det sydjyske firma.