bannerPos

Hamlet Protein: - Hæv indholdet af råprotein og tjen fem kroner ekstra pr. gris

Ifølge Hamlet Protein forventes den daglige tilvækst i smågrisestalden at stige med 15-20 gram pr. dag, hvis 1,5 procent hvede byttes ud med 1,5 procent HP 300 i smågriseblandinger indtil 30 kilo. Arkivfotos: Camilla Bønløkke

AF: CAMILLA BØNLØKKE

FAGJOURNALIST
29-03-2020 17:05
Der er penge at hente i slagtesvineproduktionen i denne tid, men muligheden for yderligere fortjeneste ved foderoptimering foreligger i flere besætninger. Det meddeler Hamlet Protein.

Normerne for protein og aminosyrer til grise i Danmark er fastsat ud fra en økonomisk optimal betragtning. Det er ifølge Hamlet Protein i Horsens også den eneste rigtige måde at betragte normer på, da der produceres grise for at tjene penge.

Og det er samtidig en antagelse, der er værd at have i mente i en tid, med smågrisepriser på den rigtige side af 600 kroner og en notering på 14 kroner pr. kilo for slagtesvin.

Mere råprotein – højere indtjening

Hamlets ernæringseksperter indenfor grise påpeger i en pressemeddelelse, at man ifølge meddelelse nummer 688 fra Seges Svineproduktion kan hæve indholdet af fordøjeligt råprotein i foderet til smågrise og derved forbedre den daglige tilvækst og foderudnyttelse.

- Opskriften er ligetil: Byt 1,5 procent hvede ud med 1,5 procent HP 300 i smågriseblandinger indtil 30 kilo. Derved hæves fordøjeligt råprotein med fem procent.

Ifølge Hamlet Protein forventes den daglige tilvækst i smågrisestalden derved at stige med 15-20 gram pr. dag, og foderudnyttelsen forbedres med cirka 0,1 FEsv pr. kilo tilvækst.

- Denne øgede effektivitet giver fem kroner pr. gris, når alt er betalt, lyder det fra ernæringseksperterne.

Højere vægt eller hurtigere afgang

I stalden er grisene cirka et kilo større ved afgang, eller de opnår samme vægt to dage tidligere.

Ifølge Hamlet Protein kræver ændringen ingen beregning eller ændring i mineralblandingen, men løfter aminosyreindholdet.

- Det er ikke sandsynligt, at det ekstra protein vil belaste grisens tarmsundhed, da HP 300 har en høj fordøjelighed og et lavt indhold af skadelige stoffer, hvilket er befordrende for tarmsundheden, lyder det i meddelelsen fra producenten af sojaproteinkoncentrat.

cab@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 20 96 65

Visionært anlæg vil reducere landbrugets klimabelastning

Organic Fuel Technology arbejder på at have første produktionsanlæg, der kan omdanne blandt andet halm til gas, olie og biokul, hvor gødningsværdien er bevaret, klar i januar 2021.

Usikkerhed om 20 procent-regel ved generationsskifter

Hovedreglen om, at en ejendom kan handles i familien til den offentlige ejendomsværdi plus/minus 15 procent bliver den 1. juli til en 20 procent-regel. Men det er usikkert, om reglen overhovedet kan bruges ved generationsskifter, påpeger rådgivningsselskab.

Lantmännen præsenterer guldrandet kvartalsregnskab

Den svenske landbrugskoncern Lantmännen har sendt regnskabet for første kvartal af 2020 ud, og det har vist et overskud på 447 millioner svenske kroner.

NIR i bagagerummet giver skarpere beslutninger

Et transportabelt NIR-apparat giver kvægrådgiver Jesper Rask Pedersen svar på tørstof, protein og meget mere i græs, majs og foderblandinger nu og her.

Spædgrisediarré kan være en hård nød at knække

Der er ikke tale om en enkeltstående løsning til de besætninger, der oplever udfordringer med tidlig spædgrisediarré. Men svinedyrlæge Kjetil Johansen har positive erfaringer med at se nærmere på de vacciner, der anvendes i forebyggelsen.

- Regeringen er med det her i gang med at nedlægge dansk landbrug

Venstres Erling Bonnesen (V) fortæller, at det virker helt surrealistisk, at regeringen ser ud til at beslutte, at der med de næste vandområdeplaner skal køres med to forskellige målstreger. År 1900 står således til at blive droppet som referenceår for klorofyl, mens man holder fast i år 1900 som referenceår for ålegræs.

Mindre septoria og mere gulrust i vinterhveden

Når den sidste sprøjtning i vinterhvede skal køres, er det vigtigt at være opmærksom på, at der i år er et højt smittetryk fra gulrust, påpeger rådgiver fra Velas.

Sammenligning af økologi og konventionel dyrkning

Effektivt Landbrug bragte tirsdag 19. maj en artikel, hvis overskrift konkluderede: Nærmest ingen forskel mellem økologisk og konventionel planteavl i miljø- og klimapåvirkning. Men passer det virkelig - eller er det en tilsnigelse?
Side 1 af 1851 (37011 artikler)Prev1234567184918501851Next