Et nyt projekt ved Danmarks Kvægforskningscenter skal bane vejen for en sundere og mere bæredygtig slagtekalvefodring.
Kvægforskere fra Aarhus Universitet i Foulum står i spidsen for et nyt projekt: »Bæredygtig slagtekalvefodring nu«, som har til formål at fastlægge, hvordan en øget andel grovfoder af høj kvalitet i foderrationen til slagtekalve påvirker kalvenes tilvækst, foderudnyttelse, sundhed, ædeadfærd, slagtekvalitet, produktionens klimaaftryk og den samlede produktionsøkonomi.
Den større grovfoderandel skal baseres på øget brug af lokalproduceret foder som græsmarksbaseret foder og gode biprodukter, skriver Aarhus Universitet.
Baggrunden for projektet er, at langt de fleste slagtekalve i øjeblikket fodres på en måde, der primært består af kraftfoder og halm og dermed ikke tager ret godt hensyn til, at kalvene faktisk er drøvtyggere.
Lettere at håndtere
Når kalvene fodres på denne måde, skyldes det til dels, at det er lettere at håndtere kraftfoderemner, korn og halm frem for grovfoder og fuldfoder og dels at kravene til alder ved slagtning og slagtevægt kræver en høj tilvækst i produktionen. Producenterne kan ikke acceptere, at tilvæksten mindskes, hvis deres økonomi skal hænge sammen.
- Vi har, i tidligere forsøg, dokumenteret, at såvel fodring med kraftfoderpiller og korn med halm som eneste grovfoder, såvel som fodring med fuldfoderrationer med lavt strukturindhold, forårsager skader på vommen og øger andelen af leverbylder markant, fortæller seniorforsker Mogens Vestergaard fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som er leder af projektet.
- Men vi mangler viden om og dokumentation for, at der kan opnås en mere bæredygtig produktion ved at ændre fodringen i retning af en større grovfoderandel, uddyber projektlederen, der ser tendensen imod lidt ældre og tungere slagtedyr åbne muligheder for at bruge en større grovfoderandel i rationen, uden at kalvenes tilvækst forringes.
Gode erfaringer
Over de seneste år har nogle slagtekalveproducenter haft gode erfaringer med at øge andelen af godt grovfoder i kalvenes foderration, skriver Aarhus Universitet.
De har oplevet en forbedring i slagtekalvens sundhed og reduceret leverbyldefrekvens, uden at tilvækst og slagtekvalitet er blevet forringet. Grovfodertype og kvaliteten af grovfoderet har dog stor betydning for, om tilvæksten kan holdes i forhold til at fodre med kraftfoder.
Adfærdsstudier har endvidere vist, at slagtekalve har en stærk præference for grovfoder.
- Dette kan skyldes, at de har en høj motivation for at tygge og drøvtygge, og at dette udgør et adfærdsmæssigt behov, fortæller professor Margit Bak Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som står for den del af projektet, som handler om at undersøge kalvenes æde- og socialadfærd.
- Men det kan også skyldes, at de oplever en bedre vomsundhed, idet grovfoder med en længere tyggetid og drøvtygningstid øger spytsekretionen og dermed vomvæskens bufferkapacitet samt ændrer forgæringsmønstret, supplerer Mogens Vestergaard.
Lavere klimaaftryk
Klimaaftrykket fra produktion af grovfoder er typisk lavere end fra produktion af mere koncentreret foder, men omvendt øges metanproduktionen fra omsætningen af foderet typisk, når der indgår mere grovfoder i rationen. Danske forskningsresultater har vist, at disse effekter stort set kan opveje hinanden.
Ud over et lavere klimaaftryk, ved dyrkning af græs sammenlignet med korn og raps, har dyrkning af græs vist sig at have en positiv effekt på indlejring af kulstof i jorden og på biodiversiteten, ligesom risiko for kvælstofudvaskning er lavere.
I det nye projekt indgår der 64 slagtekalve i et fodringsforsøg.
Projektet løber i perioden 2021 – 2023.