Tema: Etablering af efterafgrøder før høst

Har man erfaring for, at det er svært at overholde fristen for etablering af efterafgrøder, kan man med fordel så i hvert fald de målrettede efterafgrøder før høst. De målrettede efterafgrøder er nemmere at udsprede end eksempelvis MFO, hvor der er krav om to forskellige arter pr. kvadratmeter.

- Blandinger med små frø er svære at sprede over store arbejdsbreder før høst, ligesom snegle og ukrudt kan give problemer. Brug derfor blandinger med mere end to arter. Derved øger man chancen for, at efterafgrøden godkendes ved kontrol.

- Og så så de målrettede efterafgrøder før høst og brug såmaskinen til blandinger.

Sådan siger planteavlskonsulent Christian Lervad-Bach fra Velas og uddyber, at den bedste og sikreste etablering af efterafgrøder fås ved at så dem i forbindelse med en jordbehandling.

- Har man generelt svært ved at så efterafgrøder inden fristen, er det en klar anbefaling at overveje såning inden høst. Det er vigtigt at huske, at manglende efterafgrøde både kan koste gødningskvote samt mindre udbetaling af støtte, fastslår han.

Spredning før høst

Christian Lervad-Bach påpeger, at mange i forvejen har en gødningsspreder, som kan være bedste bud nu og her for at etablere efterafgrøder før høst. Problemet er, ifølge konsulenten, at få et ensartet spredebillede, som kan godkendes ved en kontrol.

- Ved MFO-efterafgrøder er kravet, at der skal være minimum to forskellige arter pr. kvadratmeter. Modsat skal målrettede efterafgrøder kun indeholde en art, hvilket gør det nemmere at udsprede efterafgrøden før høst.

Seges og Teknologisk Institut har i foråret lavet forsøg med spredning af forskellige arter af efterafgrøder. Resultaterne er endnu ikke klar, men foreløbige observationer viser, at den meget brugte 90-10 MFO-blanding af olieræddike og honningurt kan spredes inden høst på op til 20 meter med et fornuftigt resultat, hvis sprederen justeres korrekt.

- En klar anbefaling er, at man kontakter sin maskinleverandør og forhører sig om erfaringer på indstillinger og måske andre spredeplader for netop den spreder, man har på bedriften, siger Christian Lervad-Bach.

Coatede frø kan spredes bredere

Forsøgene viste også, at coatede frø kan spredes bredere end dem uden coatning. Skal man sprede 90-10 MFO-blandingen på mere end 20 meter, kan det derfor være en fordel at blande med 30-40 kg vårbyg. Derved øges chancerne for at hele arealet godkendes ved en kontrol, da specielt små frø er svære at sprede i de store bredder.

- For målrettede efterafgrøder er der ingen krav om blandinger, hvilket gør det oplagt at så dem før høst, siger Christian Lervad-Bach og understreger, at en korrekt indstillet gødningsspreder under de rette forhold kan sprede olieræddike ud på 24-28 meter.

- Brug altid spredebakker for at kontrollere resultatet, anbefales det.

Rene marker bør prioriteres

Overvejer man at så efterafgrøder før høst, er det vigtigt, at markerne er rene for ukrudt, så efterafgrøden kan spire ordentligt, da konkurrence fra ukrudt gør, at efterafgrøden dør. Er marken ikke ren for ukrudt, er etablering i forbindelse med en jordbehandling at foretrække.

- Har man snegle i marken eller tidligere oplevet problemer med snegle på ejendommen, er der stor risiko for, at de kan opstå igen. I år er der allerede mange snegle på trods af den forholdsvise tørre juni måned. Husk, at sneglegift ikke må udbringes på arealer med MFO-afgrøder, lyder det fra planteavlskonsulenten.

Efterafgrøder skal spredes ud lige før regn 0-14 dage før høst, eller måske endnu tidligere ved langsomt voksende sorter. Prioriter at så efterafgrøder i de marker, hvor halmen kan snittes. Snittet halm har en god effekt på den efterfølgende fremspiring. Desuden undgås det, at halmskår ødelægger efterafgrøden, hvis den kommer til at ligge længe i marken, inden den kan presses.

- Husk, at manglende efterafgrøde ved for eksempel halmskår bliver kasseret ved kontrol. Hvis der er meget halm, så sæt en lidt højere stub.

Læs også