Tema: Forebyggelse og bekæmpelse af snegle

Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt.

På især lerjord skal man ifølge Seges være opmærksom på eventuelle angreb af snegle.

- Der er risiko for angreb i vinterraps, vintersæd og andre efterårssåede afgrøder, fortæller landskonsulent Ghita Cordsen på Landbrugsinfo og uddyber, at angreb er værst efter »fugtige« forfrugter såsom vinterraps, frøgræs, kløverfrø, kløvergræs og lignende.

- Det er altafgørende at opdage sneglene tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse, lyder det fra landskonsulenten, der anbefaler, at man ved risiko for angreb yderligere satser på at reducere snegleantallet ved jordbearbejdning, hvor det er muligt.

I marker med massive snegleforekomster skal det overvejes, om der i stedet skal dyrkes en forårssået afgrøde.

Angrebsbillede

I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring.

Undersøg marken

Seges anbefaler, at man undersøger snegleforekomsten både i markerne og i stubmarkerne efter høst, så risikoen for angreb i vinterraps og vintersæd og andre efterårssåede afgrøder kan vurderes i tide.

- Kig under planterester og ved rødderne. Der kan både være nyklækkede snegle på nogle få millimeter og udvoksede snegle på cirka fem centimeter, siger Ghita Cordsen.

- Kig også efter snegleæg ved rødderne i stubben og andre hulrum i jorden. Snegleæg er glasklare, cirka to millimeter og lægges i dynger. Kig også efter slimspor.

Fra praksis er der også gode erfaringer med at gå ud med en lygte sidst på aftenen, da sneglene især er fremme om natten.

Brug fælder til at opdage sneglene i tide

I engelske undersøgelser har man fundet, at den bedste metode til at opdage sneglene tidligt, er at lægge fuldkornsmel eller knækkede hvedekerner ud under et bræt eller lignende flere steder i marken.

Metoden har også været undersøgt i Danmark, hvor den dog ikke klarede sig tilfredsstillende. De anvendte sneglefælder er således ikke løsningen til at monitere snegleforekomsten. Ghita Cordsen anbefaler dog alligevel at opsætte nogle fældetyper af en slags for at skærpe bevidstheden og opmærksomheden om snegleangreb, så eventuelle angreb opdages rettidigt.

Der kan dog p.t. ikke anbefales specielle fældetyper, så udlægning af for eksempel en sæk, en halmballe eller lignende kan være lige så godt, ligesom man efter høst kan grave i stubben og trække gamle planterødder op for at finde eventuelle snegle og snegleæg.

Der bør – afhængig af arealet og variationen i jordtypen – sættes flere sneglefælder op i marken. Der findes ingen tærskel for, hvor mange snegle man skal finde pr. sneglefælde pr. dag, før bekæmpelse skal iværksættes. Fra praksis lyder et gæt fra Seges på, at hvis der indenfor få dage er mere end 8-10 snegle pr. fælde i A4-størrelse, så er der mange snegle.

Sort jord i længst mulig tid

Seges anbefaler ved risiko for angreb at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd. Herved forstyrres sneglene, og fødegrundlaget forsvinder. Harvning har størst effekt under tørre forhold. Harvning før vintersæd kan medføre en mindre udsættelse af såtiden, men er en nødvendig foranstaltning ved store snegleforekomster. Vintersæden bør dog ikke sås sent, da udbyttet og »modstandskraften« mod snegle falder ved sen såning.

- Det anbefales, at man ikke harver så dybt, at eventuelle spildfrø af raps bliver nedmuldet og dermed hindres i at spire. Nedharvning af rapsspildplanter hæmmer også opformering af kålbrok, ligesom kvikbekæmpelse før høst reducerer sneglenes fødeudbud, påpeger landskonsulenten.

Pløjning

Praktiske erfaringer har vist, at der oftest ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning. Dette skyldes nok, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden på grund af færre porer, når pløjning undlades. Endvidere er det en forudsætning, at der ikke sås for overfladisk, og at sårillerne bliver tildækket.

På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene. På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning.

Flere snegle ved grubbesåning

Der er større problemer med snegle, hvor der er grubbesået. Dette skyldes, at jorden som regel var urørt indtil såningen, og at rapsen er koncentreret i få rækker med et hulrum under, hvor sneglene lettere kan bevæge sig. Risikoen for snegleangreb ved grubbesåning kan reduceres ved at harve før grubbesåning.

Det er vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjning, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig. Et relativt begrænset antal snegle med gode muligheder for at bevæge sig i jorden forårsager større skade end mange snegle med dårlige bevægelsesmuligheder.

Sådybde

Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. I forsøg er kerneangrebet i hvede blevet reduceret med cirka 70 procent ved at øge sådybden fra to til fire centimeter.

Tidlig såning og dermed hurtig fremspiring er en fordel, da der her er større chance for, at kornet overlever et snegleangreb. I raps sker angrebene oftest først fra fremspiring.

Bekæmpelse

Der er kun et aktivstof til rådighed, nemlig jernfosfat, som indgår i alle produkter.

Agros Pro Sneglekorn, ATR Sneglekorn og LFS Sneglegift HP er identisk med Sluxx HP.

Der er ikke angivet nogen anbefalet dosis for Ferrex, fordi midlet i landsforsøg og andre udførte forsøg har givet svagere effekt end Sluxx HP. Firmaet har nu skiftet til linseformede granulater, men der er ifølge Seges ikke udført forsøg, der belyser, om dette forbedrer effekten af Ferrex.

Den »rigtige« dosis afhænger dog af antallet af snegle. Da antallet er svært at fastlægge, kan det være aktuelt at anvende en dosis i den lave ende og gentage behandlingen, hvis sneglekornene hurtigt forsvinder. Det er dog vigtigt dagen efter at følge op på behandlingen, så en eventuel anden behandling ikke kommer for sent.

- Hold øje med, hvor hurtigt granulaterne bliver ædt op, råder Ghita Cordsen.

I nogle marker kan man nøjes med rand- eller pletbehandling.

Effekt

Sneglene stopper fødeoptagelsen efter indtagelse af jernfosfat og skjuler sig i jorden, hvor de dør. Der vil derfor ikke kunne ses døde snegle efter behandlingen. Firmaerne angiver, at granulaterne kan tåle gentagen nedbør, og at effekten er intakt op til fire til seks uger efter behandlingen og kortest tid ved kraftig regn, men tjek løbende.

Angreb af agersnegle kan fortsætte langt hen på efteråret og også i november-december i mildt vejr. Først ved flere nætter med stærkere nattefrost går aktiviteten i stå.

Blåsten og melkalk er ikke godkendt til bekæmpelse af agersnegle.

Bekæmpelsestidspunkt

Det tager tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne, hvorfor virkningen indtræder langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor, at man opdager sneglene meget tidligt.

Det kan derfor være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning. Forsøg har vist svingende effekt ved iblanding af granulater i såsæden. Årsagen til den dårligere effekt ved iblanding angives at være, at snegle har sværere ved at finde sneglekornene ved iblanding i såsæden.

- Bekæmpelse allerede i stubben af forfrugten kan også være aktuel, men der er ikke udført forsøg hermed, understreger landskonsulenten.

I praksis er set mange eksempler på dårlig effekt ved for sen bekæmpelse trods høje doser af sneglemidler og flere behandlinger. Er man kommet for sent, og der er kraftige angreb, er omsåning om foråret oftest en bedre løsning end at ofre mange penge på sneglekorn og alligevel få dårlig effekt.

Skal der i stedet sås vårsæd?

Ved meget store forekomster af agersnegle i stubben bør det, ifølge Seges, overvejes, om der skal sås vårsæd eller andre forårssåede afgrøder.

- Snegleproblemer i vårsæd er nemlig kun relativt sjældent et problem, og omkostningerne til sneglebekæmpelse er relativt store, ligesom det kan være vanskeligt at opnå en effektiv bekæmpelse, påpeges det.

Læs også