Klima og biodiversitet uden plov

Med den nye EU-landbrugspolitik og yderligere nationale grønne krav er der lagt op til nye tider i planteavlen. Velas, FRDK og Danmarks Naturfredningsforening inviterede derfor 22. juni til en faglig dag for skeptiske landmænd med hensyn til pløjefri dyrkning.

Selvom flere end 5.150 danske landmænd har prøvet at dyrke pløjefrit på hele eller dele af deres areal, er mange stadig ret skeptiske overfor pløjefri dyrkning.

Det er der helt sikkert også gode grunde til. Man skal turde slippe det sikre, og for eksempel har der været mange eksempler på for meget græsukrudt efter skift til pløjefrit og så videre.

Men spørgsmålet er, om det er pløjefrit, som ikke dur, eller om det er noget andet, som går galt?

For at give svar på de to – og mange flere – spørgsmål inviterede Velas, FRDK og Danmarks Naturfredningsforening til faglig dag for landmænd om tidens tendenser i planteavlen med titlen »Klima og biodiversitet uden plov« hos Riber Hog Anthonsen på Ommestrupgaard ved Mørke den 22. juni.

Driver 150 hektar med direkte såning

Riber Hog Anthonsen droppede ploven for 21 år siden og dyrker nu 150 hektar efter principperne i conservation agriculture. Desuden driver han 70 hektar økologisk. Alt sammen i samarbejde med sin ægtefælle Birgitte og søn Mads.

- I sin tid fandt vi det meget dyrt at pløje vores meget stive jord, og det blev aldrig godt. Derfor skiftede vi over til først dybdeharvning, som heller ikke var nødvendigt.

- For seks år siden begyndte vi at så direkte. Og det går godt. Vores udbytter er lidt større og omkostningerne til maskiner og brændstof cirka halveret, konstaterede han.

Taler lige ind i hjertet af fagligheden

Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver fra Danmarks Naturfredningsforening, var glad for at komme »på græs«.

- Det er superfedt at komme ud at snakke om Conservation Agriculture og alt det, der er knyttet an til den dyrkningsform.

- Det taler lige ind i hjertet både i forhold til fagligheden i at være planteavler og den genfundne respekt for jorden, og hvor vigtig jorden faktisk er.

- For jeg er også uddannet i en tid og har været konsulent, hvor vi troede, at alt kunne lade sig gøre med gødning og kemi. Men det kan det bare ikke, for der kommer altid noget flyvende ind fra højre, påpegede han blandt andet i sit indlæg.

Her tænkte han især på, at landbrugets formål især er at give mad på bordet både nu og ud i fremtiden.

- Men samtidig skal det være med til at løse klimakrisen og genskabe den rige biodiversitet, vi indtil for 50 år siden havde i agerlandet, fastslog han.

Lagrer CO2 i jorden som humus

Et af tidens store emner til diskussion er mulighederne for at dyrke klimavenligt. Nemlig kort fortalt at fjerne en større mængde CO2 via plantevæksten og lagre en pæn del af denne mængde som humus (kulstof) i jorden.

- Men lad mig slå fast, at vi nu har så meget dokumentation fra såvel Danmark som internationalt, at det er en kendsgerning, at der kan lagres CO2 som kulstof i jorden, sagde Jacob W. Nymand, FRDK, i sit indlæg.

Han påpegede også, at det i høj grad er efterafgrøderne, som medvirker til opbygningen af en sund jord med masser af kulstof og liv.

Maskinomkostningerne går ned

Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen viste ud fra sine maskinanalyser, at de laveste maskinomkostninger pr. hektar er hos landmænd, der praktiserer direkte såning.

Det endda, hvor de har øget maskinsaldoen ved at købe ny direkte såmaskine.

- Der bliver også brugt færre timer og mindre diesel ved direkte såning, viste han.

Behovet for store traktorer falder også, fordi en mindre mængde jord skal bearbejdes.

- Sliddet bliver også mindre, hvis man ikke kører for hurtigt, pointerede han.

Betydelig øget biodiversitet

Seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen fra Aarhus Universitet viste ud fra markdata indsamlet af ham selv og hans studerende, at der er en betydelig forøget biodiversitet ved CA fremfor, hvor der pløjes.

Årsagen er, at fødegrundlaget bliver større for alle de mindre organismer, fordi der er mere plantemateriale til stede. Med flere insekter og frø på jordoverfladen bliver der også mere føde til de fugle, som hører til i agerlandet.

Omlægning med omtanke

Både værten, Riber Hog Anthonsen, og bestyrelsesmedlem i FRDK, Martin Molbo, lagde deres erfaringer med omlægning til først pløjefri dyrkning og siden til CA frem.

For begge gjaldt, at de følte allerstørst modstand fra den ældre generation på hver sin bedrift.

- Vi er i gang med et opgør med århundreders traditioner for godt landmandskab, og det kræver et vist mod, sagde de samstemmende.

De understregede også, at man skal ville det 100 procent og turde satse så meget, at går det galt, gør det også ondt for eksempel på pengepungen.

- Så tager man opgaven alvorligt, fastslog de.

Læs også