Herbicidresistens: Betragt resistent rajgræs og agerrævehale som flyvehavre
Resistens er nu så alvorligt, at man bør gå efter hver enkelt plante med glyphosat i rygsprøjten eller lugning.
Herbicidresistens hos agerrævehale og italiensk rajgræs er nu så udbredt, at der er udsigt til store økonomiske tab, hvis alle ikke gør en aktiv indsats for få nedbragt og i sidste ende fjernet etablerede bestande af de to arter.
Det fastslår Seges, der understreger, at det drejer sig om at undgå, at der bliver slæbt nye bestande ind på arealer, hvor agerrævehale eller italiensk rajgræs ikke findes, idet der er betydelig risiko for, at det kan være frø fra resistente planter.
- Betragt resistent rajgræs og agerrævehale som flyvehavre. Altså forvent at gå også efter enkeltplanter med glyphosat i rygsprøjten eller lugning, lyder det fra Seges.
Nu også enårig rapgræs
Der er især stor risiko for udvikling af resistens hos agerrævehale, italiensk rajgræs, fuglegræs, kamille og valmue over for ALS-hæmmere, der også kaldes SU- eller minimidler.
Men nu ses også ALS-resistente bestande af enårig rapgræs.
ALS-midlerne er blevet billigere med den nye afgift, mens en række andre midler med en anden virkemekanisme, der kan modvirke udvikling af resistens, er blevet væsentligt dyrere.
- Det er vigtigt, at investere i resistensforebyggelse ved fortsat at anvende effektive doseringer af de dyrere midler, understreger Seges.
- I vintersæd imødegår man bedst udvikling af resistens ved at begrænse anvendelse af ALS-hæmmere om efteråret og få bestanden af græsukrudt bragt ned, så behov for bekæmpelse om foråret bliver minimeret.
To typer resistens
Ved den såkaldte target-site resistens, hvor ukrudtsplanterne er resistente over for en bestemt virkemekanisme, eksempelvis ALS-hæmmere, er bekæmpelse mulig med en anden virkemekanisme.
Target-site resistens er det normale hos tokimbladet ukrudt.
Græsserne udvikler derimod hurtigt såkaldt metabolisk resistens, hvilket betyder, at ukrudtsplanterne har nedsat følsomhed for flere eller alle typer af ukrudtsmidler.
Ved metabolisk resistens er der kun en anden dyrkningsform, som virker, dog suppleret med den effekt, der stadig kan opnås med de kemiske midler.
- Typisk har Boxer, Stomp, DFF og Mateno Duo gennem jordvirkning en vis effekt på resistente planter, påpeger Seges.
Risikoen for resistens er størst ved store bestande af ukrudt af den simple grund, at der så er flere planter pr. hektar, som har de gener, som gør planten mindre følsom overfor ukrudtsmidlerne.
Brug forskellige mekanismer
Er det nødvendigt at bruge Othello/Atlantis OD mod rajgræs om efteråret, bør eventuel forårsopfølgning ske med Topik.
En anden mulighed som anbefales, er at anvende Topik eller Adimax om efteråret og Hussar OD, Hussar Plus, Cossack eller Broadway om foråret.
Mange bestande af agerrævehale har nedsat følsomhed over for flere af ukrudtsmidlerne.
Derfor er senere såning og Boxer i høj dosis nødvendig.
To uger senere kan Topik og/eller Adimax anvendes mod den del af bestanden, som ikke måtte være resistent.
Billede fra forsøg med tidlig og sen såning samt forskellige kemiske bekæmpelsesstrategier efterår og forår. Forrest ses en blok med sen såning den 25. september og i baggrunden en blok med tidlig såning den 3. september. I forsøget er der en meget stor effekt af såtid, og ingen kemiske løsninger har været tilfredsstillende ved tidlig såning. Der er mistanke om en vis grad af resistens i rajgræsbestanden i denne mark. Foto: Poul Henning Petersen
