Beskyt traktorføreren ved marksprøjtning
Ved sprøjtning og anvendelse af visse bejdsemidler anbefales beskyttelse af traktorføreren med egnede kabinefiltre til eftermontage på maskinen.

Kul/finfiltrene har et andet prisniveau end standardfiltrene, men giver til gengæld et væsentlig bedre arbejdsmiljø og -klima i kabinen og dermed bedre beskyttelse af føreren, lyder det fra Seges. Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Valg af kabinefilter-løsning afhænger af arbejdsopgaverne.
Det påpeger Seges, idet det er afgørende hvilke elementer, der ønskes filtreret ud af den luft, der indåndes i kabinen. Det kan for eksempel være lugt, støvpartikler, bejdsemidler eller sprøjtemidler.
Til gængse landbrugsmaskiner findes ofte kabinefiltre i forskellige finheder, samt en variant indeholdende aktivt kul.
- Et standard finfilter vil typisk have en finhed/kvalitet, der hedder F7 eller F8, hvor F8 er finere end F7, efter den gamle standard EN 779. I 2017 kom ISO 16890, der den nye standard, oplyser Seges.
- De to standarder er ikke umiddelbart 1:1 konverterbare. Således kan man ikke bare sige, at et F7 filter er det samme som et ePM2,5 filter.
Filtertyper
Der kan købes forskellige kabinefilter-typer til arbejde med for eksempel svampeinficeret korn i en lagerhal, bejdsemidler og sprøjtemidler. Det vil sige både standardfiltre, samt varianter med både kul og finfilter.
Standardfiltrene filtrerer støv og pollen. Kombinationen af aktivt kul og HEPA-klasse filtrering beskytter traktorføreren mod bejdse, sprøjtemiddelrester, forskellige typer dampe og andre skadelige aerosoler samt lugtgener.
Kul/finfiltrene har et andet prisniveau end standardfiltrene, men giver til gengæld et væsentlig bedre arbejdsmiljø og -klima i kabinen og dermed bedre beskyttelse af føreren.
- Kontakt filterleverandøren for detailinformation om mulighederne ved forskellige traktormodeller, samt for eksempel selvkørende marksprøjter og læssemaskiner.
- Hvis der ikke findes standardfiltre, kan en monteringskasse eftermonteres. Der tilbydes også løsninger til ældre maskiner som ikke er nævnt her, slutter man fra Seges.
Partiklers indvirkning på menneskekroppen
Partikler < 10 micron / PM10
Kan sætte sig i luftvejene og på sigt forårsage nedsat lungefunktion
Partikler < 2,5 micron/ PM2,5
Kan komme ned i lungerne og forårsage nedsat lungefunktion, genere huden og øjnene
Partikler < 1 micron/ PM1
Er så små, at de kan trænge ind i blodbanerne og fører til cancer, hjertesygdomme og demens
Filtre fra Filterteknik
De kul/finfiltre som Filterteknik fører, er opbygget af flere forskellige filtermedier for at opnå den ønskede filtreringsgrad
● Forfilteret er et harpiksimprægneret polyesterfilter, som både tager grovere partikler og samtidig er vandafvisende.
● Hovedfilteret er fremstillet af microfiberglas, som har en virkningsgrad på 99,97% ved 0,3 micron, svarende til en filterklasse H13 (HEPA)
● Endelig er filtrene udstyret med aktiv kulfiltrering med meget stort overfladeareal til optagelse af forskellige skadelige stoffer såsom butan og benzen.
● Det hele er beskyttet bag et trådnet i anodiseret aluminium eller stål og monteret i en ramme af anodiseret aluminium
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































