Masser af nørderi til Den store Frødag

I 10 år har sjællandske frøavlere været samlet til Den store Frødag på tværs af frøfirmaer, frøafgrøder og avlerforeninger. Og der var pæn interesse for årets begivenhed.

Gruppen bag Den store Frødag, som netop har været afviklet for 10. gang gennem de seneste år, er fra fra venstre: Jesper Kjeldsen, Martin Strange, Per Madsen, Hans Dam, Bjarne Obel og Allan Jensen. Foto: Jørgen P. Jensen Allan Jensen byder velkommen til frøavlerne, hvor det tydeligt kunne mærkes, at det er gode tider i øjeblikket inden for dansk frøavl. Foto: Jørgen P. Jensen Kristian Juranich (til venstre) er nystartet landskonsulent på Seges inden for alle typer af frøavl, og han gennemgik de vigtigste opgaver for den danske frøavl i øjeblikket. Foto: Jørgen P. Jensen De vigtigste arbejdsopgaver for den nye landskonsulent på Seges inden for frøavl er også de vigtige for dansk frøavl i øjeblikket. Foto: Jørgen P. Jensen - Vi kan faktisk svare Landbrugsstyrelsen og andre på, hvad der sker med den kvælstofgødning, der bruges hos en frøavler, fortæller René Gislum, Aarhus Universitet Flakkebjerg. Foto: Jørgen P. Jensen

For nylig var 110 frøavlere mødt op hos Sivertsens Maskinhandel i Roskilde for at nørde frøavl. Og det var ikke første gang, der blev afholdt Den store Frødag.

- Frøavl er et meget nørdet erhverv, og derfor er det særlig vigtigt, at vi frøavlere mødes for at dele vores viden og erfaring med hinanden.

Det fastslår frøavler Allan Jensen på spørgsmålet om, hvorfor han og fem andre sjællandske frøavlere igen i år har organiseret Den store Frødag, som for nylig blev afholdt for 10. gang..

Den store Frødag tilrettelægges i et samarbejde mellem Nordøstsjælland, Midtsjælland og Stevns, Sydsjælland samt Møn og Omegns frøavlerforeninger.

Venteliste

Traditionen tro har en maskinforhandler i det sjællandske område beredvilligt lagt lokaler til, og i år var det Sivertsen i Roskilde, der havde ryddet det store salgslokale for at kunne byde de 110 frøavlere inden for til et daglangt program om frøavl.

- Faktisk har vi måttet oprette en venteliste for deltagelse. Og det selv om de enkelte frøfirmaer også holder deres avlermøder, fortsætter Allan Jensen.

- Vi ser os som en stor erfagruppe, som netop på tværs af både frøfirmaer og frøafgrøder kan mødes og inspirere hinanden, lyder det fra en anden initiativtager, Per Madsen fra Brødr. Ewers.

Bjarne Obel fra Sivertsens Maskinhandel fremhæver, at netop ved at mødes på tværs af hele frøerhvervet kan også maskinbranchen både bidrage og hente inspiration.

Hvad laver landskonsulenten?

Dagens første indlæg var med Kristian Juranich, som på Seges er nyansat landskonsulent inden for al frøavl – græs-, kløver- og havefrøavl.

- En vigtig del af mit job er at søge dispensation for planteværn til frøavl – betegnet minor use eller »mindre anvendelse«. Det tager meget tid. Desuden står jeg for gennemførelse af landsforsøgene indenfor frøavl på landsplan.

Han havde opstillet en liste over de fokuspunkter, som han ser for frøavlen på kort sigt. Som noget af det vigtigste er indsatsen for at finde alternativer til en lang række planteværnsmidler, der må udgå inden længe.

Dokumentation i dyrkningen

Fra Flakkebjerg – der er et lokalitetsudtryk for Aarhus Universitets forskningscenter på Vestsjælland – kom derefter lektor René Gislum med et indlæg om den nyeste forskning omkring kvælstof, gødskning, ukrudtsbekæmpelse og andre dyrkningselementer i frøavlen.

Et gennemgående mål med Flakkebjergs mange forsøg og forskning er at finde måder at dokumentere, hvad der sker med den gødning, kvælstof eller planteværn, som frøavleren anvender – blandt andet til brug i den politiske argumentation for mere eller mindre regulering.

- Vi kan faktisk svare Landbrugsstyrelsen og andre på, hvad der sker med den kvælstofgødning, der bruges hos en frøavler. Vi kan mærke kvælstoffet, så det helt præcist kan følges over i planterne og ud i frøene eller ned i jorden, fortæller René Gislum.

- Eksempelvis kan vi dokumentere, hvor meget af det kvælstof, som vi høster i frøet af en andenårs-rødsvingel, der kommer fra det kvælstof, som vi gav til førsteårs- rødsvingelmarken. Og dermed vise udnyttelsesprocenterne, og hvor kvælstoffet i øvrigt forsvinder hen.

Læs også