Køerne kvitterede for nye madrasser med ydelsesstigning
Sønderjysk mælkeproducent valgte CowTex madrasser på to adresser. Resultatet er mere mælk, lavere celletal og næsten ingen tykke haser. - Madrasserne har god skridsikkerhed og er nemme at holde rene, siger han.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
1. oktober 2026
9 min · I dag
Traktorprotest mod kvælstofregulering, juridisk kamp om landbrugspolitikken og regeringens nye planer for grise og dyrevelfærd.
Henrik Hansen roser Rotor A/S for at montere CowTex-madrasserne meget grundigt. Først monteres selve måtterne, hvorefter den vævede topdug, der er coated med gummi på undersiden, lægges på.
Indenfor 14 dage efter, at Henrik Hansen havde fået monteret CowTex-madrasser i stalden på Heinsgaard, steg den daglige, gennemsnitlige ydelse med cirka 2,5 kg mælk pr. ko. Og madrasserne er stadig helt intakte efter tre års brug.
- CowTex-madrasserne er meget skridsikre. Desuden er de meget nemmere at holde rene end de gamle madrasser. Det tror jeg i vid udstrækning har været med til at sikre det store fald i celletallet på den ejendom, jeg overtog for to år siden, lyder det fra Henrik Hansen.
Henrik Hansen fik i 2019 monteret CowTex-madrasser i stalden på Heinsgaard, hvor der er 130 køer. Året efter overtog han en naboejendom, hvor de 230 køer nu også ligger på denne type madrasser. Sidstnævnte sted steg den daglige gennemsnitsydelse pr. ko fra 27 til 34 kg mælk i løbet af det første år.