Giant udvider med to nye modeller

Giant, en førende producent af kompakte maskiner til både landbrug og entreprenører, præsenterer to nye kompakte Skid Steer modeller på larvebånd.

De to nye Giant Skid Steer er GS950T, der er udstyret med en 25 hk og GS850T, der er med en 20 hk dieselmotor. Maskinerne er de første på larvebånd fra Giant, de har standard 180 mm larvebånd GS950T og kan også leveres med 230 mm larvebånd.

Maskinerne er udstyret med larvebånd i stedet for traditionelle hjul. Dette giver flere fordele, herunder forbedret trækkraft, stabilitet og manøvredygtighed på ujævnt terræn.

Larvebåndene er fremstillet af slidstærkt materiale, der sikrer langvarig holdbarhed og ydeevne under selv de mest udfordrende forhold.

Optimal ydeevne

GS950T er drevet af en kraftfuld 25 hk Kubota-motor med tre cylindre.

Maskinen kan håndtere en bred vifte af opgaver, i mange forskellige sektorer, for eksempel hos byggeri, landbrug og entreprenør. Den avancerede hydrauliske styring gør det nemt at kontrollere maskinens bevægelser med præcision og lethed.

Giant har, med montering af larvebånd, ændret maskinens tyngdepunkt, så trykket på jorden bliver bedre fordelt og minilæsseren bliver mere stabil. Løftekapaciteten er med larvebånd øget, så GS950T har en løftekapacitet på 576 kg med sin egenvægt på 1.036 kg.

For mere information om de nye modeller, herunder priser, tilgængelige redskaber og optioner, kan der rettes henvendelse til Giants landsdækkende forhandlernet.

Giant Minilæsser

Brdr. Holst Sørensen A/S i Obbekær, Ribe er dansk importør af Giant Minilæssere. Salg foregår gennem et landsdækkende forhandlernet. Ud over importen i Danmark har Brdr. Holst Sørensen også importen af Giant Minilæssere i Sverige.

Læs også