Produktionen af biogas i Danmark har været på stærk fremmarch i de senere år. Men der er grundlag for endnu et boom på området i de kommende år, vurderer branchefolk.
Produktionen af biogas er stigende i Danmark, og hele branchen står foran endnu et boom i produktionen i de kommende år. Tidligere på året løftede Nature Energy sløret for en stor aftale om levering af biogas til Shell, og flere steder i landet er der i det hele taget grøde i udviklingen på området.
Og det er en god idé, både for leverandørerne af biomasse, men også for klimaet. Det viser flere nye beregninger og analyser.
I en ny rapport, som Aarhus Universitet har lavet for Energiministeriet, konkluderes det, at der er en miljø- og klimamæssig gevinst ved at afgasse forskellige biomassesammensætninger.
Men rapporten konkluderer også, at udledningen af metan fra kvæggylle, der ikke er afgasset, er større end tidligere beregnet, mens udledningen fra ikke-afgasset svinegylle er lavere.
Dermed er der potentiale for en større reduktion af metanudledningen ved at afgasse kvæggylle, og samtidig er klimaeffekten ved at bruge kvæggylle i biogasanlæg fra landbrugssektoren i det hele taget større, end man tidligere har troet.
I rapporten er der opstillet fem modelanlæg, hvor der produceres biogas med forskellige former for biomasse, og rapporten konkluderer, at der er en samlet klimaeffekt på mellem 65 og 106 kg CO2-ækvavilenter pr. ton biomasse.
Økonomiske fordele
Men produktionen af biogas giver også fordele for landmændene rent økonomisk. Det fortalte Torkild Birkmose fra Seges i forbindelse med et webinar om brug af gylle i biogasproduktionen. Det handler blandt andet om sparede omkostninger i forbindelse med gødskning på markerne.
- Vores beregninger viser, at der er en gevinst på cirka 260 kroner pr. hektar, hvis man bytter ubehandlet gylle til afgasset gylle. Men gevinsten stiger til cirka 325 kroner pr. hektar, hvis man bruger designergylle i stedet, lød det fra Torkild Birkmose, der er landskonsulent med fokus på gødskning.
Desinergylle er kendetegnet ved en yderligere bearbejdning af biomasse på bigasanlæg, hvor man med en skruepresser og en dekanter udskiller væske og fibre.
Beregningerne er lavet på forudsætning af, at der er gødet med samme mængder som den gødningsplan, som planteavlskonsulenten har lavet, og at udbytterne fra marken er de samme.
- Så det vi ser på er, hvordan forskellen er til omkostningerne, både til opbevaring og udbringning af husdyrgødning, og så til indkøb og spredning af handelsgødning, lyder det fra Torkild Birkmose.
Flere nye biogasanlæg
Men der er også andre fordele ved at afgasse gyllen, som er sværere at værdisætte, lyder det fra konsulenten.
- For eksempel lugter den afgassede gylle ikke, og det er svært at værdisætte. Men en anden ting er, at mange landmænd har omkostninger ved at flytte gylle rundt internt på bedriften, mellem beholdere, siger han.
Måske har man husdyrproduktionen et sted, og gyllen skal ud et andet sted, og gyllebeholderen står et tredje sted, så bruger man meget af vinteren på at flytte gylle rundt.
- Det gør biogasanlæggene normalt, og de fleste steder gratis. De kan godt hente gyllen et sted, og levere den igen et andet sted, uden at koste landmanden penge. Så der er en relativ stor besparelse i den transport, han slipper for, lyder det fra landskonsulenten.
20 procent af al husdyrgødning bliver kørt igennem biogasanlæg, og det tal bliver større i fremtiden. Med en ny tilskudsordning på vej er der udsigt til at aktører på området vil kunne etablere flere nye biogasanlæg rundt om i landet.
- I den seneste energiaftale blev der afsat et trecifret millionbeløb af til en ny ordning. Så der kommer en ny ordning med nye tilskud til kommende anlæg, og det skulle være mærkeligt, hvis de ikke blev brugt, siger Torkild Birkmose og fortsætter:
- Og hvis de gør det, får vi endnu flere anlæg. En meget stor andel af det, der er sket de sidste 4-5 år, er at de eksisterende anlæg er blevet større og er blevet udvidet. Så det er både eksisterende anlæg, der bliver udvidet, og nye anlæg, siger han.
Læs det med småt
Med nye anlæg på vej er der skabt basis for at endnu flere landmænd kan komme i gang med at levere til biogasanlæg rundt omkring i Danmark. Men når man som landmand skal indgå aftaler med de enkelte selskaber, er det en rigtig god ide at vurdere sine muligheder og udfordringer, samt at læse det med småt, inden man eventuelt skriver under på kontrakt med et biogasselskab. Det siger planteavlskonsulent Rasmus Dahlgaard Jensen.
- Det er svært entydigt at sige, at det er en god idé at levere sin husdyrgødning til et biogasanlæg, siger han.
Det skyldes, at biogasanlæg er meget forskellige. De adskiller sig fra hinanden på mange parametre. Det kan være forskellige indhold af næringsstoffer i den afgassede gylle, forskellige leveringsbetingelser i forhold til returmængder og forskelle på, om der primært leveres rå gylle eller dybstrøelse til anlægget.
- Landmanden bør nøje undersøge, hvilke betingelser og vilkår, der er ved at indgå samarbejde med et af de mange biogasanlæg, der er skudt op ude omkring på landet, siger konsulenten.
Vigtigt at kende markedet
Ifølge Rasmus Dahlgaard Jensen er det også væsentligt at kigge på leverings- og returbetingelserne for den afgassede gylle. Og der kan husdyrtrykket i oplandet til biogasanlægget også have stor betydning.
- Er husdyrtrykket højt i oplandet, har leverandører til anlægget ofte et ønske om ikke at få tilsvarende mængde af afgasset gylle tilbage, og modsat i oplande med lavt husdyrtryk, vil leverandørerne gerne modtage mere, siger Rasmus Dahlgaard Jensen.
Han råder til, at man, inden man forhandler med biogasanlægget, sætter sig ind i, hvordan situationen er i det område, man bor i.
- Du skal kende gyllemarkedet, så du kan indgå den bedste aftale. Har du for eksempel svært ved at komme af med al din gylle, kan en del af aftalen måske være, at biogasanlægget kan videreformidle det gylle, du ikke selv kan bruge, siger han.
Højere udnyttelsesgrad
Leverandører skal også være opmærksom på, at udnyttelsesgraden i den gylle, de får tilbage, kan være anderledes, end den de har leveret.
- Nogle vil få fordele af det, mens andre vil opleve ulemper. Hvis man for eksempel leverer dybstrøelse, kan man opleve, at man får en højere udnyttelsesgrad, siger han.
Der er 46 opgraderingsanlæg i Danmark, og biogas producerer over 16 petajoule om året.
henning@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 20 96 66