Med aAa-metoden tilføjes info om kvægets fysik som et vigtigt parameter til avlen. Hænger kvægbesætningens dyr fysisk godt sammen, påvirker det nemlig både sundhed og ydelse – og dermed bundlinjen - i positiv retning. Det mener Joost van der Horst, der rådgiver inden for metoden.
AAa-metoden (Animal Analysis Association) er udviklet i USA tilbage i 1950´erne og kom til Europa i 1990. Metoden handler ganske enkelt om at finde det rette match til hver ko i stalden.
Èn af dem, der herhjemme har taget metoden til sig, er Joost van der Horst, der i 2005 startede sin egen rådgivningsvirksomhed omkring aAa Weeks. Han har lige siden rådgivet danske landmænd om metoden.
Mens han fra start oplevede både interesse og nysgerrighed ude hos landmændene, var der langt mere skepsis i rådgivningsverdenen:
- Det får du aldrig op at stå, lød det fra den etablerede verden, husker Joost van der Horst, der dog ikke lod sig slå ud af den grund – for samme skepsis møder han stadig den dag i dag.
Erfaringer og dataindsamling hos landmænd, der har taget metoden til sig, viser dog, ifølge Joost van der Horst, at han har fat i noget, der virker.
Det rette match
Det visuelle indtryk af koen og den visuelle bedømmelse af tyrene på tyrestationen er grundstammen i aAa-metoden. Systemet bygger på seks genkendelige typer af dyr (se illustrationen). AAa-konsulenter er trænet til at genkende disse typer både hos køer, men også hos tyrene.
En ko bør aldrig løbes med en tyr af samme type som hende.
- Det handler om at finde det rette match mellem ko og tyr. Det kan påvirke afkommets form, og formen påvirker funktionen. Det er den praktiske tilgang, der er vigtig for mig, siger Joost van der Horst.
Derfor er den visuelle bedømmelse af dyr vigtig, forklarer Joost van der Horst, der mener, at værdien af en harmonisk, god fysik ofte er undervurderet i herskende avlsmetoder, der i høj grad er baseret på computerberegninger.
- For mig handler det ikke om enten/eller, men både/og, forklarer han og tilføjer, at metoden fint kan benyttes inden for alle kvægracer. For selv ved kvægracer, der i antal er få i Danmark, kan man trække på udenlandske dyr i forbindelse med avl, da aAa-metoden findes i 25 lande.
Bedre ydelse og tilvækst
En indsamling af data fra aAa-besætninger viser, hvordan køer og slagtekalve inden for Holstein-racen har klaret sig i Danmark i forhold til gennemsnittet.
Og her har tallene været omkring 20 procent bedre end landsgennemsnittet målt på livstidsydelse.
På plussiden tæller også tungere slagtekøer, der klassificerer bedre, ligesom slagtekalvene har kunnet præstere højere tilvækst og lavere alder ved slagtning.
john@landbrugsyd.dk
telefon +45 21 25 19 68