Arve-fordele ved nedbragt formue

Der kan være store skattemæssige fordele ved at nedbringe sin formue – eksempelvis ved at give gaver til kommende arvinger – i stedet for at lade alle aktiver ligge i et kommende dødsbo.

Af Michael Guldbæk Karlsen, direktør og skattespecialist, nf plus

Ældre ægtepar med en samlet formue på små 6 millioner kroner i form af landbrugsejendom og værdipapirer kan have stor fordel af at kende regler om beskatning af dødsboer.

Hvad sker der, hvis man ved sin død efterlader sig aktiver, som man i levende live ikke kunne have solgt skattefrit? Det afhænger af formuen i boet. Hvis hverken brutto- eller nettoaktiverne i boet overstiger et beløb på 2.901.400 kroner (2019), skal skatten af de urealiserede avancer aldrig betales. Ligger formuen over grænsen, skal boet som oftest betale enten 42 procent eller 50 procent i skat af gevinsterne. Selv efter arveafgift kan der derfor være endog meget store beløb at spare ved at bringe formuen ned under beløbsgrænsen.

Bruttoaktiverne omfatter alle boets aktiver bortset fra såkaldte ejerboliger, hvilket vil sige stuehuse på landbrugsejendomme, parcelhuse og sommerhuse som ejeren selv har beboet. Disse aktiver ville kunne sælges uden skat i levende live og tæller derfor ikke med i bruttoaktiverne. Nettoaktiverne omfatter boets samlede aktiver – også ejerboliger – minus gæld. Ved skifte efter en længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, er grænsen det dobbelte – altså 5.802.800 kroner

 

Nedbringelse af formuen via gaver

Den nemmeste måde at nedbringe sin formue på er selvsagt ved at give gaver til sine nærmeste. Et ægtepar med tre børn, tre svigerbørn og seks børnebørn kan årligt give afgiftsfrie gaver til disse med 1.320.600 kroner, hvis begge ægtefæller giver gaver. I løbet af bare fem år kan de på den måde nedbringe deres nettoformue med 6,6 millioner hvis de ønsker det.

Gaver fra begge forældre kræver, at de begge har midler at kunne give af. Den ene ægtefælle kan således ikke give en afgiftsfri gave på vegne af den anden. Til gengæld er gaver mellem ægtefæller afgiftsfrie. Der er således intet til hinder for, at den ene ægtefælle kan give den anden et kontant beløb, for at denne selv kan give gaver. En sådan gave kræver endda ikke længere nogen gaveægtepagt.

For ægtepar, hvor formuen måske til dels er bundet i mursten, er det langt bedre – og i øjeblikket ikke specielt dyrt – at belåne ejendommen for at give kontante gaver.

 

Særeje giver fordele

For ægtepar, der både har særejer og fælleseje, kan det være en fordel, hvis de aktiver, der ikke kan sælges uden skat, helt eller delvist er placeret i et fuldstændigt særeje. I tilfælde hvor den ene ægtefælle dør og den efterlevende ægtefælle vælger at hensidde i uskiftet bo med fællesejet, mens afdødes fuldstændige særeje skiftes, skal der nemlig ikke betales skat af aktiverne i dette, hvis værdien heraf ikke overstiger en af beløbsgrænserne for henholdsvis bruttoaktiver og nettoformue. Og når fællesboet til sin tid skal skiftes, gælder der angiveligt stadig en dobbelt beløbsgrænse i forhold til dette.

Ved aktiv skatteplanlægning kan man på den måde etablere en trippel bundgrænse, således ægtepar med formue op mod 8,7 millioner kroner – kan eliminere den latente skat, der hviler på deres aktiver.

Kombineres dette med gavegivning som beskrevet ovenfor over fem år kan ægtefæller med formue op mod 15,3 millioner kroner eliminere den latente skat.

Den skat der ofte ikke er betalt, er ejendomsavanceskatten ved salg af landbrugsejendommen. Hvis man i sin tid har genanbragt en tidligere avance i ejendommen, kan ejendomsavanceskatten blive endog ganske betragtelig. Det samme gør sig gældende, hvis man i sin tid har solgt en mælkekvote. Den blev man ikke beskattet af ved salget, men skal beskattes ved salget af ejendommen. Også her kan der ligge en ganske betragtelig avance til beskatning. Begge avancer kan elimineres ved aktiv skatteplanlægning, hvis det efter en konkret vurdering er hensigtsmæssigt.

I skrivende stund har nf plus gang i flere sager, hvor vi med aktiv skatteplanlægning eliminerer skattebetalinger på omkring 1.000.000 kroner i de enkelte sager.  

 

 

Læs også