I anledning af transportminister Benny Engelbrecht´s (s) første 100 dage som transportminister, har JydskeVestkysten spurgt ham, hvad hans vigtigste sag er som minister.
Og svaret fra ministeren er klart – milliardplan for kommende infrastruktur, der blandt andet skal gøre det lettere at vælge grøn transport i blandt andet Syd- og Sønderjylland.
Også arbejdsforholdene i godstransportbranchen interesserer ministeren – ikke mindst på grund af den såkaldte Padborg-sag, hvor udenlandske chauffører arbejdede for sulteløn og levede under kummerlige forhold.