Sommerens vejr med lune temperaturer, høj fugtighed og indimellem kraftige byger giver i år en betydelig risiko for svampeangreb i marken og dermed risiko for mykotoksiner i foderet.

Mykotoksiner er giftstoffer, som er dannet af forskellige svampearter. I majsen kender vi Fusarium-svampen, som producerer mykotoksinet Zearalenon, også kaldet ZEN. Men også Deoxynivalon, DON, er en typisk mykotoksin, foruden en række andre.

Variation i stakken

Man kan ikke se på en svampeangrebet mark om den vil give store eller ingen problemer med mykotoksiner, når den rammer foderbordet. Og når for eksempel majsensilagen er i stak, kan man heller ikke se med det blotte øje, om der bliver problemer.

- Vilomix har i den forgangene vinter foretaget analyser på 2019-høsten af majsensilage og TMR-rationer hos en række landmænd. 9 ud af 11 prøver i majsensilagen havde større eller mindre indhold af forskellige toksiner. Nogle prøver indeholdt 1 type toksin, mens 5 af prøverne havde flere toksiner. I 7 ud af 8 prøver fra TMR-rationer blev der fundet indhold af mykotoksiner. 3 af disse indeholdt mere end 1 type mykotoksin, fortæller John Snede, som er rådgiver ved Vilomix.

Han fastslår at man sagtens kan tage analyser af samme stak, hvor nogle vil vise et toksinindhold på 125-130 enheder, mens andre er på over 4.000 enheder.

- Og det viser, at ens resultat i høj grad afhænger af hvor i stakken prøven er udtaget. Man oplever også, at to eller flere mykotoksiner kan forstærke hinanden med en synergieffekt, så 2+2 ikke længere giver 4, men 10, forklarer rådgiveren.

Skjulte toksiner

Mange mykotoksiner kan ses i en traditionel analyse, men ikke alle.

For en af måderne, hvorpå planterne beskytter sig mod svampeangreb er ved at pakke mykotoksinet ind – oftest i en sukkerbinding. Den gør at mykotoksinet ikke kan spores i en analyse og først bliver frigivet i koens fordøjelsessystem. Når toksinet har bundet sig til sukker, hedder det en DON-3-glukosid

- Op til 45 procent af forekomsten af DON i kornanalyser kan være i form af DON-3-glukosid og her har man jo ingen chance for at opdage det før det måske laver ravage i dyret, fortæller John Snede.

Toksinbindere kan hjælpe

Nogle so-besætninger bruger konsekvent toksin-bindere i foderet, mens det er knap så almindeligt i kvægbesætninger.

Spørger man John Snede, er det noget hver landmand bør gøre op med sig selv, om ville kunne gøre en forskel.

- Jeg opfordrer ofte til, at lade køerne selv afgøre, hvorvidt de har problemer med mykotoksiner. Det kan man gøre ved at tildele toksinbinder i en periode og registrere, om der sker en forandring. Hvis ikke, kan man tage toksinbinderen ud af foderet og vurdere, om der kommer en reaktion, forklarer John Snede, og fortæller at man forebyggende kan tilsætte en lav dosis toksinbinder, som en form for forsikring.

Hvis koen selv klarer problemerne

Man kan også vælge ikke at gøre noget, og lade koen klare det selv, men det vil dog ikke foregå uden omkostninger, oplyser John Snede.

- Når koen selv uskadeliggør toksiner, koster det energi, som eller kunne være brugt til at producere mælk. Samtidig vil man belaste koens immunsystem, hvorved koen blandt andet kan reagere med et højt celletal, fortæller John Snede.

Det er koens lever, som skal uskadeliggøre mykotoksinerne, men leveren har også en række andre opgaver, blandt andet energiomsætning og opretholdelse af mineralbalancen, herunder også Ca-balancen.

- Det gør, at det kan være ekstra belastende for koen også at skulle tage sig af toksiner, konstaterer John Snede.