– Vi hører ofte om tragiske hændelser hvor personer, er blevet skadet eller endda dør på grund af usikre hurtigskift og forkert håndtering. Det synes jeg er uacceptabelt, og derfor besluttede jeg helt at skifte til vores eget sikre hurtigskift- og låsesystem, siger Stig Engström, Engcons grundlægger.
Engcons eget låsesystem og sikre hurtigskift eliminerer den menneskelige faktor hvad angår forkert tilkobling af redskaber. Låsemetoden bliver standardiseret, og det er umuligt at tilkoble skovlen forkert og dermed risikere, at den går helt af eller kommer i livstruende svingninger på grund af forkert håndtering. Det er også umuligt at tabe redskabet på grund af ufrivillig eller forkert aktivering af redskabslåsen, da redskabet skal hvile mod jorden, før det kan løsnes.
– Dette er et led i vores indsats i forhold til sikkerhed og nultolerance over for svingende eller tabte redskaber. Q-Safe er et af de sikreste hurtigskift i verden, og for os er det et naturligt skridt at udskifte det gamle hurtigskift af S-typen, som slet ikke er lige så sikkert, siger Stig Engström.

Hurtigskift og låsesystem
Stig Engström præciserer, at Engcons hurtigskift og låsesystem overtager maskinførerens ansvar, da gravemaskinen ikke kan bruges, hvis redskabet er forkert tilkoblet.
– Jeg kan forstå de maskinførere, der på grund af stressede arbejdsforhold ofte snyder med at tilkoble deres udstyr, fordi de kun skal løfte dem en lille smule. Nogle gange endda over hovedet på folk på jorden. Men desværre opstår der hændelser og ulykker, hvor redskaberne i situationer falder ned på jorden, og det kan vi undgå med vores hurtigskift, siger Stig Engström.

Kompatibelt med EC-Oil
og ældre redskaber

Q-Safe hurtigskift leveres både som hurtigskift til maskinen og under Engcons tiltrotatorer, og ud over sikkerhedsfunktionerne har hurtigskiftet også automatisk olie- og eltilkobling, hvilket betyder, at maskinføreren ikke behøver at forlade kabinen for at tilkoble hydrauliske redskaber.
– Automatiske hurtigskift er nu vores standard og sammen med sikkerhedsfunktionerne mener jeg, at vi har markedets sikreste og smarteste hurtigskiftsystem, siger Stig Engström.
Engcons beslutning er ensbetydende med øget sikkerhed. Der skal ikke foretages nogen tilpasninger, da Q-Safe passer til alle redskaber med S-hurtigskiftet S45-S80. Engcon meddeler også, at de snart vil erstatte S40 med QS40. Se mere på www.engcon.dk.